Find leverandør

Landet rundt noter

Landbrugsavisen.dk
Fredag 5. oktober 2007
Annonce

Af Lars Elsgaard, FØJO

Insekter bekæmpes af naturlige fjender

Levende hegn, der omkranser marken, rummer flere arter og større diversitet af svampe der kan bekæmpe insekter, end der findes i selve marken. Det viser et ph.d.-studium fra Københavns Universitet, hvor forskerne undersøgte forekomsten af insektpatogene svampe i to marker på Sjælland og Fyn. De levende hegn medvirker derved til at opretholde biodiversiteten af nyttige svampe i landskabet. Undersøgelserne fortsætter i FØJO III-projektet VegCure, hvor et af målene er at anvise, hvorledes økologisk produktion kan forvalte diversiteten af insektpatogene svampe til egen fordel.

Kilde:www.orgprints.org/11199

Lupin begrænser ornelugt

Svinekød især fra hangrise kan indeholde en afvigende lugt og smag (ornelugt), som skyldes stoffet skatol. Samme problem kan ramme svinekød fra sogrise og galte. Fodermidler, der påvirker dyrenes tarmflora, kan medvirke til at begrænse ornelugten. Dette er nu vist for kort tids fodring med lupiner. Forskerne undersøgte effekten af en og to ugers fordring med lupiner hos både hangrise og sogrise. Til formålet anvendtes 25 procent blå lupiner blandet op med økologiske kraftfodermidler. Resultaterne viste en reduktion i skatolniveauet både i blod og spæk for begge køns vedkommende. Med hensyn til spisekvaliteten var den observerede effekt størst efter to ugers fodring.

Kilde: www.orgprints.org/11289

class="subb">Norsk satsning på øko-grønt

Forsøgsringen Fabio i Norge er efter eget udsagn et kålhoved foran, når det gælder økologisk produktion af grønsager. Men det voksende marked for økologiske varer stiller nye krav også til de grøntsagsproducenter, der skal forsyne markedet. For at kunne udfylde væksten i markedet skal producenterne sikres adgang til opdateret viden og være en del af et godt fagmiljø. Fabio intensiverer derfor sin satsning med et nyt fire-årigt projekt med titlen ØkoGrønt 2010. Arbejdet omfatter afprøvninger, markdage og formidling og kan følges på internettet.

Kilde: www.fabio.no

class="subb">Ny centerleder i FØJO

Seniorforsker Niels Halberg er af FØJOs bestyrelse indstillet som ny centerleder for FØJO. Niels Halberg er uddannet agronom og ph.d.'er fra KVL og kommer fra en stilling som seniorforsker ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Den nye centerleder, der tiltræder til november, har mere end 15 års erfaring med forskning inden for økologisk jordbrug, både med hensyn til produktion, økonomi samt ressourceforbrug og miljøpåvirkning.

Læs mere på FØJOs hjemmeside www.foejo.dk