Arkivfoto: Polfoto/Adrian Joachim.
Hans Lund Hansen har endnu ikke kunnet få en ingeniør ud og vurdere skaderne på Lilleøs diger efte stormfloden den 1. november. Jorden er stadig for våd og sumpet.
De fire millioner kroner, som trafikminister Flemming Hansen, K, har lovet som hjælp til genopbygning af skadede og ødelagte diger, forslår ikke ret meget i forhold til de ødelæggelser, som stormfloden forvoldte natten mellem 1. og 2. november.
Alene på Lollands kyster er der talt skader for langt mere end fire millioner kroner. På Lilleø, hvor digerne blev gennembrudt på flere strækninger og store dele af øen oversvømmet, venter ejeren, Hans Lund Hansen, på, at en digekyndig ingeniør kan komme ud og besigtige skaderne og lave et overslag over restaureringsarbejdet.
Jorden har været for våd og sumpet efter oversvømmelserne til, at man kunne komme ud og besigtige digerne.
"Under en million kan opbygningen ikke gøres for. Og de penge har jeg ikke under hovedpuden. Jeg må nu vente på, om der kan blive nogle penge fra den ekstrabevilling på fire millioner, som trafikministeren har stillet i udsigt," siger Hans Lund Larsen.
Lollands nordkyst
Det var Lollands nordkyst, der blev hårdest ramt af digebrud og oversvømmelser ved stormfloden. Heriblandt Keldervig-diget, som er ødelagt på en 600 meter lang strækning, så de cirka 63 hektar, som det beskyttede, nu står under vand. Anslået pris for genopbygningen er mellem én og to en halv mio. kroner.
Ifølge formanden for Keldervig Digelaug, John Rasmussen, overvejer lodsejerne, om de overhovedet skal genopbygge diget eller lade området oversvømme igen. Det afhænger blandt andet af, om lauget kan få støtte til restaureringen.
I Sydhavsøernes Landboforening har projektmedarbejder Jens Allan Kahr samlet oplysninger om mange mindre ødelæggelser - flere større - og mangler stadig oplysninger fra steder med meget lange diger, som formentlig også kan være skadet. De største skader, han kender, ses desuden på Vindebydiget og diget ved Købelevskoven.
Systematisk indsamling af oplysninger om digeskader foretages ikke af Kystdirektoratet, men afdelingsleder i direktoratet Karl Kristian Munk Nielsen kan alligevel fortælle, at han har fået oplysninger om skader på diger og kystbeskyttelse på Samsø, Djursland, Sydfyn, Langeland, Vestsjælland og Lolland.
Han understreger, at der kan være mange flere skader og digebrud, end direktoratet kender til.
Kystdirektoratet skal bistå Trafikministeriet med fordelingen af de midler, der er afsat til ekstraordinær hjælp til digerne efter stormfloden.
Skader på diger og kystbeskyttelse er ikke erstattet af den stormflodsforsikring, som blev indført ved lov i 1991. Derfor står mange digeejere i de ramte områder med store genopbygningsarbejder, som de selv skal bekoste, når de fire millioner kroner, som trafikminister Flemming Hansen har lovet, er brugt op.
Meld skaderne til
"Men vil man have del i den erstatning, som trafikministeren har stillet i udsigt, er det vigtigt, at man melder sig. Det kan man gøre til Kystdirektoratet, som har telefonnummer 99 63 63 63. Man må også gerne ringe til Sydhavsøernes Landboforening," opfordrer projektmedarbejder Jens Allan Kahr.
Trafikministeren har endnu ikke besluttet en fremgangsmåde for, hvordan udbetalingen af erstatning kommer til at forløbe.
Men for Hans Lund Hansen på Lilleø, som for mange andre digeejere, haster afgørelsen.
"Vinteren står for døren. Og det er svært at gå og se på 20-meters-huller i diget og vide, at vandet kan komme ind når som helst. Jeg synes, at nogle af de mange millioner i forsikringsordningen bør kunne bruges til restaurering af diger," siger Hans Lund Hansen.