Hensynet til den naturlige adfærd kan betyde øget risiko for sygdom og højere dødelighed. I det videre arbejde med dyreetik er der derfor brug for at diskutere forskellige idealer om det gode dyreliv.
Økologisk jordbrug, og herunder økologisk husdyrhold, voksede frem i Danmark i 1980'erne som en protest mod det intensive landbrugs påvirkning af miljø og natur. Derimod var der fra begyndelsen ikke særlig fokus på dyrevelfærd i det økologiske jordbrug.
I en udtalelse om økologisk husdyrhold fra Det Dyreetiske Råd fra november 1995 blev det konkluderet, at de på det tidspunkt eksisterende danske økologi-regler langt fra var tilstrækkelige til at garantere et højt velfærdsniveau hos alle berørte dyr. Mest kritisk var udtalelsen, når det drejede sig om den økologiske ægproduktion. De dyreetiske problemer var her så alvorlige, at det kaldte på en målrettet indsats både på kort og på langt sigt.
Ved en efterfølgende revision af de økologiske regler i 1998 skete der en kraftig udvidelse af de produktionsregler, der havde til formål at sikre husdyrenes velfærd. En tilsvarende ændring er sket i EU's regler.
Væsentlige fremskridt
Det er mit klare indtryk, at det forløbne årti har bragt væsentlige fremskridt, når det gælder om at sikre dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion. For det første har de ændrede regler haft en effekt. For det andet er der ikke mindst inden for den økologiske ægproduktion blevet gjort en stor indsats for at løfte dyrevelfærden. Endelig har kontrolmyndigheden, Plantedirektoratet, fokuseret på dyrevelfærd.
Udviklingen på dette område er i høj grad blevet drevet frem af kritisk opmærksomhed fra offentlighedens side på manglende dyrevelfærd i det konventionelle husdyrhold. Undersøgelser tyder nemlig på, at dyrevelfærd er en nøgleværdi, når det drejer sig om borgernes syn på husdyrproduktion. Økologisk jordbrug er en slags omvendt spejlbillede af den intensive produktion. Derfor bliver der mere fokus på dyrevelfærd i det økologiske husdyrhold, når befolkningen bekymrer sig om dyrevelfærden i den intensive husdyrproduktion.
Fortsat store udfordringer
På trods af de nævnte positive tendenser er der dog flere grunde til at tro, at der fortsat vil være udfordringer forbundet med at sikre dyrevelfærd i det økologiske husdyrhold.
Økologisk husdyrproduktion foregår på et frit marked. Drevet frem af markedskræfterne vil økologisk husdyrhold typisk udvikle sig i retning af stadigt større bedrifter, der set udefra kan opfattes som værende meget lig den slags produktionssystemer, økologisk produktion oprindeligt er opstået som en protest imod.
Også inden for den økologiske husdyrproduktion vil der være et vedvarende incitament til at skære i udgifterne til produktionen. Og den vigtigste måde at gøre det på er ved at rationalisere arbejdsindsatsen, således at det antal arbejdsminutter eller sekunder, som hver medarbejder bruger pr. dyr på besætningen, år efter år vil falde. Dette er ikke i sig selv et problem, men det kan øge risikoen for, at dyr ikke får den nødvendige opmærksomhed, og at velfærdsproblemer får lov at udvikle sig, inden der bliver grebet ind.
Dyrevelfærdens dilemmaer
Begrebet dyrevelfærd kan i sig selv give anledning til dilemmaer - for eksempel mellem det sunde dyreliv og det vilde dyreliv. God dyrevelfærd indeholder ifølge mange gængse definitioner både frihed fra sygdom og skader og frihed til at udfolde naturlig adfærd.
Men i visse situationer er det ikke muligt at sikre velfærden optimalt samtidigt for begge målsætninger. Fokus på hensyn til den naturlige adfærd kan betyde en øget risiko for sygdom og højere dødelighed.
Selv om der er sket store fremskridt i de økologiske produktionssystemer, er de stadig på en række områder ikke så gode som de bedste af de mere intensive systemer til at forebygge en række problemer, som medfører død og lidelse for de berørte dyr.
Endelig ligger der en konflikt gemt i selve det økologiske værdigrundlag. Dette indeholder en helhedsorienteret tankegang, som på en række punkter kan komme på kollisionskurs med den meget individorienterede tankegang, som kendetegner mange diskussioner om dyrevelfærd. Ud fra den helhedsorienterede tankegang kan man f.eks. tænkes at være mere afventende med at behandle det enkelte dyr med antibiotika af hensyn til at sikre bedriftens sundhed på langt sigt og mere tilbøjelig til at acceptere, at enkelte dyr lider, hvis ellers flokken som helhed er sund og trives, og produktionen foregår på en naturlig måde.
I det videre arbejde med dyreetik i regi af økologisk husdyrproduktion er der altså ikke bare tale om, at der skal foretages afvejninger mellem dyrevelfærd og andre hensyn (f.eks. økonomi, miljø og fødevaresikkerhed). Der er også tale om, at der er brug for at diskutere forskellige idealer om det gode dyreliv og det gode liv mellem dyr og mennesker.