Af Stine Malte Nielsen Saul
Der er ingen grund til at være nervøs over at bruge slam fra rensningsanlæg på markerne. En ny undersøgelse fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF) viser, at den forurening, der findes i slammet i form af rester af vaskepulver eller blødgøringsmidler fra plastic (LAS og phtalater), ikke bliver optaget i planterne eller trænger ud i jorden, men bliver nedbrudt inde i slamklumperne, der spredes på marken. Spildevandsslam er tværtimod gavnligt for jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, og det påvirker ikke høstudbyttet, konkluderer undersøgelsen fra DJF.
- Mange landmænd har i de senere år været lidt utrygge ved at tage imod slam, fortæller seniorforsker Søren Petersen fra DJF.
- Men vores budskab er, at hvis slammet overholder de grænseværdier, Miljøstyrelsen har fastsat, så er der ikke nogen risiko ved at anvende det. Det har en jordforbedrende virkning, og slammet indeholder nogle næringsstoffer, som landmændene lige så godt kan få glæde af, mener han.
Holdningsspørgsmål
Også i Landscenteret, Planteavl har man positive erfaringer med forsøg med spildevandsslam.
- Landscenteret, Planteavl lavede i midten af 1990’erne et stort forsøgsarbejde med virkningen af spildevandsslam på forskellige afgrøder, forklarer konsulent Leif Knudsen.
- Vi er ligesom DJF kommet frem til, at man får en fornuftig udnyttelse af kvælstof, og vi har aldrig set skadelige virkninger på afgrøderne, hvis det spildevandsslam, man bruger, overholder grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fastslår Leif Knudsen, der mener, at det i højere grad er et holdningsspørgsmål, når aftagere af afgrøder ikke vil acceptere gødning med spildevandsslam.
Og det kan han for så vidt have ret i. Hos Ardo, der især aftager ærter til videre forarbejdning, har man den aftale med avlerne, at der ikke må dyrkes afgrøder til Ardo før fire år efter, jorden har været gødet med spildevandsslam, oplyser konsulent Steen Aarup. Egentlig ville Ardo slet ikke have afgrøder fra jord med spildevandsslam , men man har følt sig presset af Miljøstyrelsen til at indgå kompromiset med de fire år, og det har man kørt med i mange år. Steen Aarup har ikke selv set forskningsresultaterne fra DJF, men mener heller ikke, det vil få Ardo til at skifte retningslinjer.
- Vi har valgt den linje af hensyn til vores forbrugere. Vi er bange for, at nogen af vores kunder skal få mistillid til vores produkter, hvis de bliver gødet med spildevandsslam, forklarer han.
Vi lever af kunder
På Kartoffelmelscentralen KMC vedtog man for to år siden, at avlere, der leverer til KMC, ikke må bruge slam det år, de avler kartofler.
- Vi har været bekymrede over slam fra rensningsanlæg med tungmetaller og den slags ting, fortæller KMC’s agronom, Christian Feder.
- Vi vil selvfølgelig kigge på det, når DJF kommer med sådan en rapport, men om det ændrer noget i forhold til de anbefalinger, vi giver vores avlere, det er for tidligt at sige noget om. En ting er, hvad DJF siger. Men langt hovedparten af det, vi producerer, sælger vi uden for Danmarks grænser, og det kan være svært at overbevise en kunde i Japan om, at når DJF i lille Danmark siger noget, så er det sådan, det skal være. Hvis vi solgte det hele i Danmark, så var det en anden sag, men i sidste ende er det kunden, der bestemmer.
Myndighedernes beskyttelse
Hos Danisco Sugar henholder man sig til bestemmelserne i den såkaldte slambekendtgørelse, der siger, at man ikke må bruge spildevandsslam året før, man dyrker roer.
- Når myndighederne har lagt en beskyttelse ind, så har vi følt os dækket af den, forklarer chefkonsulent hos Danisco Sugar, Niels Viggo Brodersen. Det har været sikkerhed nok for os, og det er, hvad vi henholder os til i vores aftaler med dyrkerne. Men hvis det bliver lavet om, må vi hen og vurdere, hvordan risikoen så ser ud, fortæller han.
Sspørgsmål om hygiejne
Men læser man slambekendtgørelsen igennem, fremgår det faktisk, at der ikke er nogen restriktioner på at genanvende spildevand på marker med såkaldt fortærbare afgrøder, hvis bare slammet er blevet hygiejniseret, det vil sige, at det enten er blevet varmebehandlet eller behandlet på en anden måde, så det ikke længere indeholder mikroorganismer. For restriktionerne handler ikke så meget om miljøfremmede stoffer, som de handler om hygiejne. Hvis slammet eksempelvis er blevet varmebehandlet på et biogasanlæg, er der intet til hinder for, at man kan bruge det på en mark med fortærbare afgrøder, forklarer specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Svend-Erik Jepsen:
- Det er ikke noget, der følger af lovgivningen, når firmaer laver regler med længere venteperioder. Så er det et valg, de har truffet, men det er ikke noget, der kan hænges op på en lov, og efter vores mening kan det heller ikke hænges op på noget teknisk. Vores regler bygger på hygiejne for at undgå, at der bliver spredt mikroorganismer, som for eksempel salmonella.
- Jeg gætter på, at omkring 20 procent af slammet i Danmark er hygiejniseret, og det kan man godt bruge til fortærbare afgrøder. Resten af slammet er stabiliseret, og efter vores overbevisning er der ingen problemer i at anvende spildevandsslam på kornafgrøder, der trods alt er den primære afgrøde herhjemme. Der er aldrig påvist hygiejniske problemer ved at bruge slam på kornmarker, pointerer Svend-Erik Jepsen.
sns@landbrugsavisen.dk
33 39 47 84
Slambekendtgørelsen
• På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam, må der indtil et år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Endvidere må der dyrkes ikke fortærbare afgrøder. Der må for eksempel ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer.
• Spildevandsslam, der har gennemgået en kontrolleret hygiejnisering, må dog gerne anvendes. Kontrolleret hygiejnisering vil sige, at slammet er blevet enten varmebehandlet, tilført brændt kalk eller har fået lov til at udrådne.
• Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål nr. 623 af 30.06. 2003 bilag 3(slambekendtgørelsen).