Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Ande-producent i kamp for dansk standard

Af Elin Pilegaard
Torsdag 14. december 2006
Annonce
Uden at vide det køber forbrugerne franske ænder, der ofte er affaldsprodukter fra foie gras-produktionen, påstår Martin Daasbjerg.
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto.
Andeproducent Martin Daasbjerg ved fryseren med sine beviser, indkøb af ænder, som han har fået skåret op og vejet efter alle kunstens regler. Ænderne er uden lever og anden indmad og skåret op på en måde, så Martin Daasbjerg er sikker på, de er affald fra den franske foie gras-industri, andeleverpostej.

Martin Daasbjerg er en flittig læser af supermarkedskædernes tilbudsaviser, især på siderne med tilbud om juleand.

Han har været en lige så flittig kunde i Dansk Supermarkeds Bilka i Holstebro, hvor han har købt ind af juleænder, fået dem savet op, parteret og kontrolvejet hos en autoriseret slagter, hvorefter ænderne stadig i frossen tilstand ligger i fryseren hjemme på Vestergård - som bevismateriale. Hans konklusion er, at danske forbrugere bevidst vildledes.

Selv som nysgerrig og undersøgende forbruger har Martin Daasbjerg fået en fin behandling i Bilka, hævder han, og har heller ikke haft grund til at klage over tonen i Dansk Supermarkeds hovedsæde i Højbjerg, hvor man efter Martin Daasbjergs mening dog vælger ikke at besvare hans spørgsmål på relevant måde.

Andelever vigtigst

Martin Daasbjergs pointe er, at mange franske ænder er et biprodukt af foie gras-produktionen, hvor ænderne tvangsfodres og leveren tages ud og sælges fersk eller som konserves. Leveren kan veje op til 500-700 gram, og det kræver en særlig slagteteknik, hvis leveren skal udtages hel. Enten bliver filetterne skåret af, før anden flækkes og åbnes, eller anden bliver skåret maksimalt op i gattet og fedtet fjernes, før der bliver plads til at tage leveren ud enten med håndkraft eller med en slags dejskraber. Ifølge Martin Daasbjerg koster den franske delikatesse 70-75 kroner pr. 100 gram. Alene leveren kan således indbringe mere end 500 kroner.

Her står danske andeproducenter magtesløse i konkurrencen, når anden derefter sælges som filetter, lår eller i hel stand men uden indmad i blandt andet danske butikker.

Foreholdt det svarer Dansk Supermarked via den franske ambassade i København, at kød fra almindelig opdrættet and og tvangsfodret and til foie gras-produktionen ikke kan forveksles.

Martin købte ind

Det udsagn køber Martin Daasbjerg ikke. Hans prøveindkøb af fire udenlandske ænder, tre franske og en tysk, siger ham, at det er overordentlig sandsynligt, at de franske ænder er foie gras-ænder. De var alle uden indmad. Desuden holdt en af de franske ænder ikke vægten, således at kiloprisen var 23,6 procent højere, end annonceret i tilbudsavisen. Disse forhold er Martin Daasbjerg gået til Forbrugerklagenævnet med.

Martin Daasbjerg kæmper først og fremmest for ordentlig og tydelig mærkning af andeprodukter med oprindelsesland, det gælder i øvrigt al slags kød.

»Forbrugeren har ikke en chance for at se, hvor varerne kommer fra,« siger Martin Daasbjerg. Han er sikker på, at de ville vælge dansk, hvis de havde valget.

»Det har forbrugerne ikke, når Dansk Supermarked i sine butikker nøjes med at markedsføre dansk and i to af de mange juleuger.

I Dansk Supermarked siger indkøbschef Claus Ravnsbo, at han ikke har formået at få ændret Martin Daasbjergs holdninger, og at forbrugerne trygt kan købe de franske ænder, for man stoler trygt på den franske produktion og egenkontrol og henholder sig til den franske ambassades svar, nemlig at en hel and ikke er brugt til foie gras, da andeskroget ville blive ødelagt, når man skærer leveren fri.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.