Markskader
Af Elin Pilegaard
Med et årligt tab på op til 200.000 kr. er Mads Helms frustreret over det stærkt stigende antal krondyr.
I de tidligste morgentimer guffer kronvildtflokke i sig af kløvergræsset, og senere går de løs i ærtehelsæden, som var det slik. Først når den er uinteressant, går flokkene i gang med majsen.
Sådan oplever Mads Helms nord for Gludsted, at kronvildtflokke på 100-150 stk. forsyner sig i hans marker og røver de foderenheder, som hans 300 økologiske køer skulle have haft. Tabet er opgjort til mellem 1.000 og 1.200 FE pr. hektar.
Hans rådgivere har regnet ud, at hans årlige tab er et sted mellem 100.000-200.000 kr.
"Fik jeg endda kredit for at lægge foderbord til vildtbestanden. Det gør jeg ikke, og som jeg oplever det, er 'naturfolket' og Skov- og Naturstyrelsen snarere interesseret i, at der kommer flere krondyr," siger Mads Helms.
År tilbage så han ofte flokke på 20 til 30 dyr, men nu skal antallet af dyr ganges med fem, mener han.
Markplan efter vildtet
Ole Tranbjerg, der bor lidt nordligere og producerer svin med salgsafgrøder i markbruget, har ligesom en del kolleger erkendt, at det frie afgrødevalg er ophørt.
"Kartofler, som er en højværdiafgrøde på denne egn, har mange opgivet på marker nær skovene, men også hvede og raps bliver ædt og ødelagt. Vi kan dyrke byg efter byg eller det, som kronvildtet lader være," udtaler Ole Tranbjerg, der er landbrugets repræsentant i Kronvildtgruppen for Midtjylland.
"Når kronvildt optræder i det antal, vi nu ser, må de anses for skadedyr," konstaterer han.
Meld skaderne
Ole Tranbjerg kommer med en stærk opfordring til både landmænd og planteavlskonsulenter om at få registreret og melde til kronvildtgrupperne om omfanget af de skader, de ser, så man kan få en ordentlig opgørelse over landbrugets tab. Han mener, at kronvildtet især i Nord- og Vestjylland forvolder stor skade, men altså også i Midtjylland og på Djursland med de store statsplantager. Det er væsentligt at diskutere ud fra konkrete opgørelser frem for fornemmelser, understreger han.
Erstatning
"Jeg tvivler da på, at vi opnår at få erstatning for disse 'naturskader'," siger Mads Helms, som i det mindste kunne tænke sig at få mere fokus på problemet, eventuelt en hårdere jagtpolitik-erstatningsordning, så landmændene, der fodrer på dyrene, blev sikret på samme måde, som hvis det var naboens kvier, der hærgede. "Kronhjorten er et flot syn, markskaderne er blevet betydeligt værre de senere år."
Hos Mads Helms er problemerne nu så store, at han spekulerer på en snak med vildtkonsulenten for at undersøge muligheder for at få sat hegn om nogle af markerne. Med 340 hektar er det noget af en omkostning, men han bedyrer, at det specielt er på en tredjedel af arealet, der er problemer.
Skyd til fryseren
Ole Tranbjerg lejer sin jagt ud og får en god ekstrapris i lejen på grund af kronvildtet, men den kompensation slår langt fra til, når dyrene bruger hans marker som spisekammer. Hos Mads Helms er det ikke løsningen. Der går en offentlig vej gennem arealet, og vildtet flygter i morgengryet fra september, når jagten går ind, på grund af færdsel på vejen.
Når dyrene så let skaffer sig føde og er uden fjender, vokser bestanden kraftigt. Det opfattes også som et problem, at jægerne går efter hjortene med gevirer og derfor efterlader et stort overskud af hinder og kalve.
Ole Tranbjerg kunne godt ønske sig en mere kontant holdning til kronvildtet. Simpelthen en hårdere skydning efter hinderne.
"Skyd til fryseren og ikke for at få et gevir på væggen. Det ville lette problemet for landmanden, som er ene om at fodre bestanden og heller ikke får tak for det."