Laurids Søndergaards datter Anne Marie og hendes kæreste, landmand Jacob Skærbæk Skals, sørger for, at arbejdet med gården bliver styret efter danske standarder.
I juni kørte den første lastbil med slagtesvin ad grusvejen fra gården Danbred Arges i det sydøstlige Rumænien.
De danske landmænd Laurids Søndergaard og Martin Agerskov kunne høste den første kontante frugt af halvandet års arbejde med at forvandle et gammelt kollektivlandbrug til en moderne svinebedrift efter dansk standard.
Træg start
Det var ikke nemt for de to svineavlere fra Holstebro og Struer, Laurids Søndergaard og Martin Agerskov, at finde det rette sted i Rumænien.
De måtte ud at se på 17 forskellige ejendomme, inden de i marts 2005 bestemte sig for, at de skulle købe gården i Slobozia, som kostede 7,4 mio. danske kr.
Bagefter måtte de selv finde vej igennem den tæt bevoksede rumænske bureaukrati-jungle, før de kunne ansætte medarbejdere og sætte grise i staldene.
De ejer hver især 40 procent af aktierne, mens IØ-fonden sidder på de sidste 20 procent.
I alt er investeringerne krøbet op på cirka 40 mio. kr., hvoraf EU betaler syv mio. gennem den specielle Sapard-støtte.
Pengene går til blandt andet ventilation, foderfabrik, gyllelagune, klimastald og halmfyr, som skal være installeret senest i april 2007, hvis de skal have del i EU-pengene.
2500 søer
Siden kollektiv-landbruget lukkede efter revolutionen i 1989, har der været flere forskellige ejere af gården, men de fleste har blot solgt den videre.
De sidste ejere nåede at fjerne det rustne inventar og sætte nyt ind i flere af staldene, inden de af mystiske årsager - rygtet siger sorte penge - måtte sælge meget pludseligt.
I dag er en drægtighedsstald, en farestald og to slagtesvinestalde i brug, og når det hele er klar, vil der være seks stalde til slagtesvin, to farestalde, to klimastalde og tre drægtighedsstalde på Danbred Arges.
I øjeblikket er der 700 søer, men målet er, at der til nytår skal være 1500 søer, og ved udgangen af 2007 regner de med at være oppe på fuld kapacitet med 2500 søer og 40.000 slagtesvin om året.
Over al forventning
"Vores forventning er, at investeringen vil give et afkast, der er væsentligt bedre, end man ville kunne opnå med den samme investering i Danmark, men det er også nødvendigt, for den er væsentligt mere risikobetonet," siger Laurids Søndergaard.
Det er slet ikke så simpelt at producere grise i Rumænien, som det er i Danmark, for der ikke noget etableret rådgivningssystem. Slagterierne er ustabile, og infrastrukturen halter. Men hvis man overvinder disse forhindringer, er der profit at hente, mener Laurids Søndergaard og Martin Agerskov.
De to partnere skiftes til at tage til Rumænien i cirka fem dage hver 14. dag, og indtil videre har de været glade for resultatet.
"Det er gået over al forventning - og vi bliver klogere for hver dag," siger Martin Agerskov.
Populære danske gener
Danbred Arges har licens fra DanAvl til at opformere danske grise til rumænerne. De forhandler med flere større rumænske landmænd, som er interesserede i de danske gener, men endnu er en bil med avlsdyr ikke knaset ud af indkørslen.
Det er dog bare et spørgsmål om tid, mener direktør Chririac Ionel.
"Vi skal lige ind på markedet," lyder forklaringen på flydende dansk fra den rumænske agronom, som har tilbragt flere år i Danmark - først på Borris Landbrugsskole, siden som elev og ansat hos Laurids Søndergaard i Holstebro.
På landbrugsskolen lavede han et projekt om svineproduktion i Rumænien. Konklusionen lød i meget store træk: Det betaler sig!
"Vi har dårlig avl i Rumænien. Grisene får for meget foder i forhold til kødmængden, og det tager ikke fem, men hele otte måneder, inden de er klar til at blive kørt på slagteriet," forklarer han.
Ustabile slagterier
Det er ikke svært at finde et sted at køre slagtesvinene hen, men man skal være på vagt, for rumænske landmænd har ikke store andelsslagterier med fast notering som i Danmark. Så hver måned må de genforhandle prisen med slagteriet.
Priserne er generelt gode. I juli fik de omkring 10 kr. pr. kg levende vægt, og den rumænske stat betaler godt 200 kr. oveni hatten pr. gris. Den støtte vil dog sandsynligvis falde væk, når landet bliver medlem af EU.
"I Danmark får vi omkring 850 kr. pr. slagtesvin. Her får vi godt 1000 kr. plus tilskuddet på 200 kr., men det er klart, at det er forbundet med en væsentlig større usikkerhed," forklarer Laurids Søndergaard.
I øjeblikket er der omkring 300 slagterier i Rumænien, men eksperter regner med, at kun 106 af dem vil komme gennem nåleøjet og få en EU-godkendelse.
"Hvis der bliver lukket alt for mange slagterier, kan vi godt frygte, at det bliver svært at finde et egnet slagteri, som vil kunne aftage grisene. Det er også en risiko," siger Laurids Søndergaard.
