Klik og læs ugens avis
Find leverandør
Smågriseproducent med 1.100 søer:

PIC-søer har bedre holdbarhed end Danavl-søer

Af Morten Thomsen
Fredag 18. maj 2007
Annonce
Danavl har satset for meget på frugtbarhed og for lidt på holdbarhed, mener Per Fuglsang, Silkeborg. Han støtter, at PIC fortsat skal spille en rolle i Danmark.
PIC sælger sæd fra Piétrain-orner. På Bøgely har de også en Piétrain-orne, men det er mest for lugtens skyld.

"Når en fjerdedel af udsættersøerne dør eller aflives, så har dansk svineproduktion et stort problem," siger smågriseproducent Per Fuglsang.

På sin ejendom, Bøgely nordvest for Silkeborg, har han 1.100 søer i løsdrift. Han har selv erfaret, at det avlsmæssige grundlag for soholdet har haft betydning for sodødeligheden.

"Dødeligheden i min besætning blev halveret fra 14 procent til omkring seks procent på ét kvartal," siger Per Fuglsang og henviser til et kvartal, hvor han var i fuld gang med udskiftningen fra indkøbte LY-polte fra Danavl til hjemmeavlede polte med PIC-sæd.

Også ros til Danavl

Han kritiserer ikke ubetinget Danavls indsats.

"Jeg mener, Danavl har gjort det flot, når vi ser på frugtbarhed, men det har betydet, at der ikke er blevet plads til at prioritere holdbarheden," siger han og fremhæver, at han ikke mener, at Danavls strategi har givet de danske svineproducenter det største økonomiske udbytte.

Han foretrækker et kuld med 13 livskraftige grise frem for et kuld med 15 eller 16 grise, hvor der er tre-fire meget små grise, som det kræver en stor arbejdsindsats at holde i live.

"Jeg mener, PIC har fokuseret på totaløkonomi snarere end frugtbarhed, og jeg sætter økonomien over frugtbarheden," siger Per Fuglsang. Nu satser han på zig-zag-krydsning med indkøb af PIC-sæd, men på basis af de oprindeligt indkøbte Danavl-polte.

Løsdrift stiller nye krav

På Bøgely lægger personalet vægt på, at de drægtige søer har et godt huld, når de fire uger efter løbning lukkes i løsdrift. Derfor har de lavet et system, hvor alle fravænnede søer inddeles i tre grupper: et, to og tre. Søer i gruppe et er de mest magre, som gerne må få et bedre huld i løbekontrol-afdelingen. Gruppe to er mellemgruppen med et passende huld, mens gruppe tre er søer, som skal trækkes lidt i foder.

"Tidligere havde vi en del søer i gruppe tre, men langt de fleste er i dag i gruppe to," fortæller Per Fuglsang, der også mener, at hans nuværende PIC-søer lettere bevarer et godt huld i farestalden, sammenlignet med Danavl-søerne.

Sygestier

På Bøgely er der seks syge- og aflastningsstier med plads til omkring 20 søer i alt. Stierne ligger i drægtighedsstalden og er indrettet med dybstrøelse i den ene ende og spalter i den anden.

"Et forstuvet ben klares på tre dage i sygestien," siger Per Fuglsang.

Han har ikke gode erfaringer med at sætte søerne fra sygestierne tilbage i den gamle flok, når de ikke længere er syge. Først efter næste faring kommer soen tilbage til løsdriften.

Fiduser letter gulvfodring

Drægtighedsstalden er indrettet med gulvfodring. Det er et relativt hårdt system, som stiller krav til at søerne er i topform, når de lukkes ind i stierne fire uger efter løbning. Men Per Fuglsang kender nogle fiduser, der letter overgangen fra boks til løsdrift.

"Vi fodrer søerne i løbeafdelingen, umiddelbart før de lukkes ind i drægtighedsstierne. Derinde har vi i forvejen smidt en dagsration foder. Desuden sprøjter vi hjortetaksolie på søerne, så de ikke så let kan lugte og genkende hinanden," siger Per Fuglsang.

Et ugehold deles ud på tre stier efter størrelse med 12-14 søer i hver sti. Gylte opstaldes på en anden ejendom, hvor smågrisene også går fra fravænning til salg ved 30 kg. Han lægger vægt på, at han ser, at alle søer er oppe at stå to gange dagligt: Dels i forbindelse med fodringen om morgenen, dels når søerne får halm om eftermiddagen.

"Det er vigtigt, at man er opmærksom på taber-søer," siger Per Fuglsang, og henviser til de søer som er lavest i hierarkiet og ikke får de bedste pladser i stien og måske også bliver holdt væk fra foderet.

Ingen skuldersår

Selv med mere end 1000 søer på stald ser man ingen skuldersår i besætningen. Tre-fire søer er behandlet med blåt sårspray på skulderen for at forebygge, at en rødlig markering udvikler sig til et decideret skuldersår.

I besætningen føres notater over afgangsårsagen for samtlige søer. I det sidste halvandet år har skuldersår højst været udsætterårsag for to søer. Ellers er det langt overvejende planlagte udsætninger af søer direkte fra farestalden, hvor årsagen er alder eller for få levendefødte. Benproblemer er heller ikke anledning til at udsætte søer.

Sektorchef Steen Pedersen, Dansk Svineproduktions afdeling for Avl og Opformering, har ikke ønsket at kommentere Per Fuglsangs udsagn om holdbarhed af Danavl kontra PIC.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.