Foto: Klaus Loehr-Petersen
Vagn Borgs marksprøjte er lavet af to vintønder fra økologisk vinproduktion. Den er pænere end dem af plastic, siger Vagn Borg.
Tvang skal mindske sprøjtegifte, hed det for nylig i en overskrift i avisen. Politikerne på Christiansborg er enige om, at der skal tages håndfast på konventionelle landmænd, der er lidt for glade for at sprøjte med plantegift.
I den sammenhæng kan det være værd at kaste et sideblik på de biodynamiske landmænd, for de sprøjter jo også.
Men i modsætning til de konventionelle landmænd vil biodynamikernes gøren og laden næppe udløse nogen jeg-skal-komme-efter-dig-adfærd fra Folketingets side. For biodynamikerne har noget helt andet i sprøjten.
Kristiansminde Gårdmejeri
Vagn og Hanne Borg, der er henholdsvis 60 og 59 år, driver Kristiansminde Gårdmejeri ved Varde. Ægteparret fremstiller biodynamiske oste, som især afsættes til københavnske restauranter via mejeriet Naturmælk.
Tidligere drev ægteparret en biodynamisk gård på 150 hektar, men den er nu solgt - dog med den lille krølle på historien, at Vagn og Hanne Borg fortsat er med til at fremstille de biodynamiske præparater til deres efterfølger på gården. Det har de også selv glæde af. For noget af mælken fra deres eget tidligere landbrug aftager de nu til deres produktion af oste på Kristiansminde Gårdmejeri.
Den jyske præparatgruppe
Fremstillingen af de biodynamiske præparater foregår i den jyske præparatgruppe, og det netværk er Vagn og Hanne Borg med i.
Gruppen består i alt af en snes mennesker. Heraf er halvdelen landmænd, mens de øvrige typisk dyrker deres have biodynamisk.
Medlemmerne af den jyske præparatgruppe mødes to gange om året, i april og oktober, for at fremstille de to præparater til udsprøjtning på marken, henholdsvis et humuspræparat og et kiselpræparat.
Biodynamikerne i den jyske præparatgruppe fremstiller også seks kompostpræparater af forskellige planter. Disse præparater tilsættes gødningen, både den flydende og den faste, og formålet er at forbedre gødningens virkning på jordens frugtbarhed og på afgrøderne.
Biodynamisk vin
Den biodynamiske fremstillingsmåde har i de senere år opnået en renæssance især indenfor fremstilling af vin.
"Vinbønderne ser en kvalitetsforbedring, og det betyder mere ved vinfremstilling end ved produktion af gulerødder," vurderer Vagn Borg, der blev økologisk landmand i 1991.
I 2003 lagde han om til biodynamisk efter at have interesseret sig for den særlige dyrkningsmetode de seneste 10-12 år. Vagn og Hanne Borg besluttede at lægge om, efter at de havde været med på nogle studieture til biodynamiske landbrug i Tyskland.
Vagn Borg har altså fem års praktisk erfaring med fremstilling af de særlige præparater.
Sprøjter med humus og kisel
De to præparater der sprøjtes ud på markerne er henholdsvis et humuspræparat og et kiselpræparat.
Humuspræparatet fremstilles om efteråret af nedgravet komøg, og når det tages op af jorden igen det følgende forår, er det tydeligt, at det har gennemgået en udviklingsproces.
"Det bliver til den fineste humus. Det er rigtig lækkert som løs pottemuld der er fuld af luft, og det har også en helt anden duft," forklarer Hanne Borg.
Sagt med andre ord, lugten af komøg er pist borte. Hænger den ved, er det udtryk for, at fremstillingen af humuspræparat er mislykket.
Det er ikke nogen stor mængde humuspræparat der skal til. Nogle få hundrede gram blandes op med 20-30 liter vand pr. hektar.
Biodynamikerne sprøjter med humuspræparatet om foråret omkring tidspunktet for såning.
"Det er med til at sætte gang i spiring og grokraft. Det forbedrer humusindholdet i jorden og mikroorganismernes vilkår," siger Vagn Borg og henviser til de såkaldte DOK-forsøg, der siden 1970'erne har været i gang i Schweiz. Det er forsøg, hvor man sammenligner forskellige dyrkningsmetoder.
Humuspræparatet udsprøjtes om foråret men kan også sprøjtes ud på markerne om efteråret - typisk hvis man efter græsslæt ønsker at få gang i marken igen.
Dovne biodynamikere
Det andet af de to biodynamikeres sprøjtemidler til marken er det såkaldte kiselpræparat.
Det fremstilles af kiselsten, der knuses og males til stenmel i en morter.
"Men vi er blevet lidt dovne," siger Vagn Borg og forklarer, at man ikke behøver gøre det hele selv. Heller ikke selvom man er biodynamiker.
Kiselmel der er klar til brug kan købes færdigt. Det tilsættes væde, hvorefter det også graves ned - men om foråret.
Når kiselpræparatet atter ser dagens lys ved opgravningen i oktober, er det ikke på samme måde tydeligt at se og mærke, at det har gennemgået en proces, som ved fremstillingen af humuspræparat.
"Men det er jo også et mineralsk materiale," siger Vagn Borg.
Biodynamikerne sprøjter det fortyndede kiselpræparat ud på markerne mindst en gang om året.
Ifølge Vang Borg virker kiselpræparatet regulerende på planterne.
Røllike og egebark
Både erfaringer og forsøg viser, at i marker der er sprøjtet med kiselpræparat, har afgrøderne et lavere indhold af nitrat end uden kiselbesprøjtning.
Kiselpræparatet påvirker planternes fotosyntese og modningsproces og dermed deres evne til at omsætte nitrat.
Ud over de to præparater der bruges til at sprøjte ud på markerne fremstiller biodynamikerne seks forskellige kompostpræparater, som løbende tilsættes både den faste gødning og gyllen i de biodynamiske landbrug.
De seks kompostpræparater laves af henholdsvis brændenælde, mælkebøtte, røllike, egebark, baldrian og kamille.
Ifølge den biodynamiske tankegang opnår man ved at forbedre kvaliteten af gødningen, at jorden bliver bedre at vokse i, og at planterne kan optage de forbedrede kvaliteter i sig, så de både smager af mere, dufter af mere og får mere modstandskraft over for sygdomme.