Foto: Torben Worsøe.
Hos Peter Saderup spredes et tyndt lag tørv på madrasserne to gange dagligt.
Af Torben Worsøe
»Det virker, som om det suger lidt mere, end det knuste halm vi brugte før!«
Mælkeproducent Peter Saderup uden for Aars er en af de første danske mælkeproducenter der prøver tørv som strøelse. Og indtil videre har han været godt tilfreds.
»Vi fik det ind, fordi det er billigere end knust halm, men det ser også ud til at virke lidt bedre,« fortsætter Peter Saderup, der værner en hel del om celletallet på 140.000. Og det har tørv ikke rykket ved. Kun en lille indvending har han:
»Det ser ikke så lækkert ud, som når vi har strøet med frisk knust halm. Tørven er helt mørk.«
To gange om dagen i forbindelse med malkningen strøs madrasserne med et tyndt lag tørv. Fordelingen sker på samme måde som med halmen med en strømaskine, men Peter Saderup ser lige nu frem til at få en anden type tørv der er mere findelt.
»Der har været nogle klumper i det, vi har brugt hidtil,« understreger han.
Svensk begejstring
I Sverige er dyrlæge Ola Schultzberg konsulent for Svensk Mjölk og har arbejdet med tørv som strøelse i lang tid.
»Som rådgiver har jeg været med til at indføre tørv som strøelse på omkring 20 gårde, og virkningen på for eksempel benskader har ofte været markant,« fortæller den svenske dyrlæge.
De fleste svenske landmænd, der bruger tørv, gør det på samme måde som danske landmænd bruger sand i sengebåsen. Sand er ikke et alternativ i Sverige, men på forhånd vurderer Ole Schultzberg, at tørv virker mere udtørrende og derfor har en mere gavnlig virkning på klove.
I et eksamensprojekt lavet på Sveriges Lantbruks Universitet viste det sig, at ben- og haseskaderne på fire uger faldt med markante 40 - 50 procent, efter at der blev indført tørv som strøelse i en række besætninger.
»Jeg er sikker på, at det også vil have en gavnlig effekt på digital dermatitis på grund af den udtørrende virkning,« vurderer Ola Schultzberg.
Suger mere kvælstof
Også i marken kan tørvens evne til at binde kvælstof være en fordel. Der bringes helt enkelt mere kvælstof ud på marken, samtidig med at fordampningen fra stalden reduceres.
I forhold til sand er sliddet på udstyr markant mindre med tørv, men skal tørvens evne til at suge og binde kvælstof udnyttes, skal laget i båsen have en tykkelse på omkring 20 cm, påpeger Ole Schultzberg.
Import fra Sverige
I Danmark er der næppe tørv nok til brug for strøelse i stalde. Men det er der i Sverige og en række andre lande, og der vil være nok i al fremtid, eftersom der dannes mere tørv end der bruges.
Det er også baggrunden for, at det jyske firma, C.N. Handel og Transport, er begyndt at importere svensk tørv til strøelse. Også firmaet Biobrændsel Danmark importerer svensk tørvestrøelse især med henblik på at strø hos heste.
I Danmark sælges tørven komprimeret i plastposer og leveres på paller. De danske priser ligger tilsyneladende lidt over de svenske, men i Sverige kan man også købe strøelsen i løs vægt.
»Mange svenske landmænd opbevarer det i en brugt container og strør en gang hver 14. dag med en Bobcat,« fortæller Ola Schultzberg.
worsoe@landbrugsavisen.dk
33 39 47 47
Læs mere om tørv som strøelse i Magasinet Kvæg, som udkommer 11. november.
Svensk økologisk landbrug, hvor tørv bruges som nogle danskere bruger sand. Men tørven suger bedre og er lettere at håndtere i gyllesystemet, vurderer svensk dyrlæge.
Tørven når den er pakket ud og lagt i sprederen. Desværre eksisterer der ingen definition på, hvor våd tørv må være. Der har producenterne en opgave, understreger dyrlæge Ola Schultzberg.