Analyser viser, at sundhed spiller en stor rolle i forhold til, hvor meget man er villig til at betale for økologiske varer.
Når forbrugere skal vælge, om de vil betale ekstra for økologiske varer, viser mange undersøgelser, at hensynet til egen sundhed er vigtigere end hensynet til miljøet og dyrenes velfærd. Forskning fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser desuden, at troen på at økologiske varer er sundere typisk optræder sammen med tillid til, at økologi betyder bedre dyrevelfærd eller miljø.
Det kan derfor godt betale sig at holde fast i de mere klassiske økologiske dyder både i produktionen og i markedsføringen.
Dit, mit eller vores?
I økonomisk teori skelner man mellem private og offentlige goder. Et privat gode gavner kun den person der har betalt for ydelsen, mens et offentligt gode gavner alle, uanset om de har været med til at betale for det eller ej. Sundhed er et eksempel på et privat gode, mens dyrevelfærd generelt betragtes som et offentligt gode.
Hvis økologiske varer er sundere, får det kun betydning for de personer der spiser dem, men i princippet kan alle nyde, at de økologiske dyr har det godt. Ud over glæden ved bedre dyrevelfærd vil mange dog også opleve glæde ved at have gjort noget selv. Denne del af glæden oplever man ikke, hvis man køber konventionelle varer.
Tillid til Ø-mærket
øger betalingsviljen
I forbindelse med FØJO II-projektet "Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer" spurgte AKF i 2002 et stort antal familier, om de mente, at de økologiske regler var gode nok til at skabe forbedringer for miljøet, deres egen sundhed eller dyrevelfærd.
Svarene viste, at 54 procent forventede, at økologiske varer var bedre for miljøet. Lige så mange mente, at økologi var bedre for dyrevelfærden, mens 42 procent mente, at det at spise økologisk var bedre for deres egen og familiens sundhed.
Spørgsmålene blev stillet til deltagerne i et panel af husholdninger der hver uge rapporterede, hvilke fødevarer de havde købt, og hvad de havde betalt for dem. Vores analyser heraf viser, at sundhed spiller en stor rolle i forhold til, hvor meget man er villig til at betale for økologiske varer.
Holdningerne
hænger sammen
Figur 1 og 2 viser sammenhængen mellem folks holdninger til forskellige egenskaber ved økologiske varer. Figur 1 viser, at knap halvdelen (48 procent) er enige i, at økologi har en positiv effekt på både dyrevelfærd og miljø, mens 10 procent er uenige heri.
Generelt opfattes dyrevelfærd og miljø meget ens, hvilket er naturligt, idet begge dele er en del af selve økologiens grundlag. Enten tror man, at Ø-mærkets regler er gode nok, eller også gør man ikke.
Figur 2 viser, at det stort set kun er folk der tror, at økologien betyder bedre miljø, som også tror at økologien gavner sundhed. En relativt stor gruppe (14 procent) er enige i, at økologi er bedre for miljøet men er i tvivl om sundhedseffekten. Tillid til at økologi gavner miljøet betyder altså ikke altid, at man tror det også er sundere.
Sundhed en sidegevinst
Generelt er det altså sådan, at tillid til at økologiske varer har en positiv effekt på dyrevelfærd og miljø hænger meget tæt sammen, og at der er meget få der har tillid til sundhedseffekt uden også at have tillid til enten miljø eller dyrevelfærd.
Den tætte sammenhæng mellem holdninger tyder på, at det kan være svært at overbevise folk om sundhedseffekter, hvis de ikke i forvejen stoler på de egenskaber, Ø-mærket som udgangspunkt arbejder på at fremme - nemlig hensynet til det omgivende miljø og de dyr der indgår i produktionen.