Foto: Christian Juel Jørgensen.
Arla ser i øjeblikket på, hvordan finske mælkeproducenter som Helge Gustavsson og andre finske leverandører kan blive tættere knyttet til Arlas finske mejeri, Arla Ingman.
Pladsen her på mejeriet ved Helsinki er trang.
Palle efter palle med danske og svenske mejerivarer ankommer til Arla Ingman. Blandt andet kommer der hver uge 700 paller med Yoggi-yoghurt og masser af paller med lavprisosten Edam og fetaosten Apetina.
I mere end en forstand er de danske og svenske mælkeproducenter ved at overtage familiebedriften Ingman og gøre den til en central spiller i Arlas nordiske division.
For to år siden blev Ingman omdøbt til Arla Ingman, da Arla købte 30 procent af aktierne i Finlands næststørste mejeri. Og inden for kort tid overtager Arla resten af mejeriet, fortæller Arla Ingmans adm. direktør og indtil nu medejer af mejeriet, Robert Ingman.
"Arla overtager meget snart resten af selskabet," siger Robert Ingman.
Han forklarer, at den nuværende ejerfordeling med 30 procent hos Arla kun var en teknisk detalje, som Arla ønskede i forbindelse med overtagelsen. Den samlede købssum ønsker Ingman ikke at oplyse over for LandbrugsAvisen ligesom det er sparsomt med oplysninger om økonomien i selskabet, hvor regnskabet ikke er offentligt tilgængeligt.
"Vores økonomiske tal ligger et sted inde i det interne Arla-regnskab. Regnskabet afhænger jo af, hvad man prissætter Arlas oste til," forklarer han.
Ingman behøver
råvarer fra Danmark
Vi kører en tur fra mejeriet. Vi starter bilen ved det store Arla-skilt i Sibbo 50 km øst fra Helsingfors og kører en time mod øst.
Sammen med feltchef Görel Martin kører LandbrugsAvisen ud til en af leverandørerne til Arla-selskabet. Görel Martin er den forlængede arm mellem det private mejeri og leverandørerne, som har deres frihed til at levere mælken til Arla Ingman i denne måned og til hovedkonkurrenten Valio i næste måned.
Vi ankommer til en lille samling af gårde og huse i Liljendal, hvor de røde træhuse ligger tæt. Vi er dog ikke i tvivl, hvor vi finder mælkeproducenten. Her hos Helge og Christer Gustavsson er der bygget en stor kvægstald af grå betonelementer.
Indenfor får vi forklaringen på, hvorfor Arla Ingman passer så godt til eksportivrige danske og svenske mælkeproducenter i Arla Foods. I øjeblikket har far og søn 88 malkekøer. To malkerobotter i et topmoderne anlæg. Og uden for står en ny John Deere 6430 Premium, der vidner om en topmoderne maskinpark og investeringsvilje.
Producenter som Helge og Christer med de 88 malkekøer kan tælles på én hånd blandt Arla Ingmans leverandører - de er faktisk et særsyn i den finske mælkeverden. Og rundt omkring Helge og Christer nedlægger mindre producenter deres gårde i et tempo, som de større producenter slet ikke kan følge med til at udvide i.
Det kan være svært at forstå, når man ser på den finske mælkepris. Sidste år toppede finnerne som sædvanlig indekset over afregningspriserne i Europa og den gennemsnitlige afregning i markedet var med 2,90 kr. pr. kg et godt stykke over den danske afregning.
Forklaringen er, at producentmiljøet og geografien er langt fra danske tilstande. Effektiviteten er på 8.000 kg i gennemsnit, og de finske producenter leverer i snit kun 170.000 liter mælk til mejeriet om året. Det er langt fra nok til at give rationelle bedrifter der kan følge med gødnings- og foderpriser, som er steget henholdsvis 130 og 30 procent det sidste års tid.
"Vi slider med lav lønsomhed på de små gårde og mange spredte marker og en national støtte som bremser udviklingen, fordi man mister støtten, hvis man producerer mere," siger viceformand Mats Nylund fra den finlandssvenske landboforening, Svenska Landbrukproducenternas Centralförbund.
Han har netop siddet i en arbejdsgruppe nedsat af jordbrugsministeriet i Finland. Gruppen så nærmere på mælkesektorens fremtid. Gruppen anbefaler at vende nedgangen i en finske produktion, som sidste år faldt med to-tre procent til en årlig indvejning på 2,2 mia. liter mælk. I de kommende år skal produktionen gerne øges med 200 mio. liter mælk, og gennemsnitsstørrelsen på gårdene skal fordobles.
"Det er et højt mål, som jeg vil blive glad for, hvis vi kan nå. Vi har behov for at øge indsatsen på rådgivning, få hjælp til investeringsstøtte og allervigtigst se på, hvordan vi får den nationale støtte til ikke at bremse produktionen," siger han.
Arla tættere
på frie producenter
Helge og Christer Gustavsson er foreløbig godt tilfredse med Arlas indtog i deres mejeri.
"Da Arla kom her, ringede mange bekymrede leverandører fra andelsmejeriet Valio til mig og spurgte, hvad det ville betyde. Vi har ikke mærket nogen forskel," siger Helge Gustavsson og understreger, at det var på tide, da Arla i maj forhøjede mælkeprisen med 38 øre til et niveau som kan give op til 3,57 kr., hvis man ligger i bedste kvalitetsniveau og får alle tillæg.
En forskel kan de dog snart komme til at opleve. Arla vil ifølge Robert Ingman se nærmere på et dybere samarbejde med mælkeproducenterne. Om det skal gå lige så langt som i UK med et joint venture-selskab, hvor producenterne køber sig ind for at blive mere bundet og få mere indsigt i selskabet, er ikke endelig diskuteret på plads. De finske producenter har indtil nu stået ganske frit i forhold til selskabet.
Helge og Christer er ikke umiddelbart villige til at sende alt for megen kapital ind i et tættere samarbejde.
"Hvis vi skal være med i Valio, så skal vi betale 200.000 Euro . De penge har det bedst her på gården. Det er vanskelig at sige, hvor interesserede vi er i medejerskab. Det kommer også an på, hvad vi kan få af medindflydelse," siger han.
Hvor langt Arla og producenterne går sammen bliver mere synligt i løbet af efteråret, hvor parterne skal snakke nærmere om modellen.
@Læs også tekst vign:Skal vokse med dansk ost
Tilbage på mejeriet ser vi TetraPark-kartoner, som spurter af sted på gummibåndene og er et symbol på rationaliseringen, når et nationalt stort mejeri går sammen med en multinational spiller som Arla. Indpakningen er blevet betragtelig billigere, efter at man nu køber ind sammen med Arla.
Inde på lageret genkender man dansk mejeribrug. Direktørens fætter, Patrick Ingman, er produktionsmanager og viser rundt.
100 nye produkter fra Arla Foods er kommet på hylderne det sidste års tid. Udviklingen fortsætter. Til efteråret stiger tallet med 85 nye Arla-produkter. Vi ser på endeløse rækker af yoghurt. Finnerne spiser nemlig langt mere yoghurt end de fleste andre folkeslag, især banan er et hit, og til efteråret kommer der nye recepter fra Arla. Patrick Ingman forklarer, at man snart er tvunget til at finde mere lagerplas, da Arla også øjner muligheder for større salg af ost.
Osten, som skal være med til at opfylde målet at Arla skal sluge fem-ti procent mere af det finske totalmarked, kan Arla Ingman ud fra sin årlige indvejning på 300 mio. kg mælk ikke producere selv. Den skal importeres fra Danmark og Sverige, og dermed har Arla fået et solidt brohoved ind på det finske marked.
"Det er helt klart, at importen af mejeriprodukter stiger. Vi vil gerne have den indenlandske produktion til at stige, men det er helt klart et problem at få mælk i Finland. Der findes ingen råvarer," siger Robert Ingman.
Da Arla for to år siden købte 30 procent af aktierne i Finlands næststørste mejeri, Ingman, blev det omdøbt til Arla Ingman. Inden for kort tid overtager Arla resten af aktierne i mejeriet, fortæller Arla Ingmans adm. direktør og indtil nu medejer af mejeriet, Robert Ingman.