Både Mads Helms og Ole Tranberg (til højre) har haft store problemer med markskader. De er blandt Gludsted-landmændene, der nu er gået til miljøministeren for at få ordningerne, der gør samlivet med kronvildtet tåleligt. Foto Jens Tønnesen
Lodsejerne i den vestlige del af den statsejede Gludsted Plantage i Midtjylland er i stigende grad frustrerede. De er trætte af at lægge pengepung til de efterhånden store afgrødeskader, som en stærkt voksende kronvildtbestand påfører dem.
Det er blevet hverdag at se flokke på 100-150 dyr søge føde på markerne, og efterhånden som bestanden vokser, søger dyrene nu et par kilometer ud af skovene i aften- og morgentimerne.
"Vore egne repræsentanter, som burde være solidariske med os, siger, at der ikke er penge at gøre godt med, og sidder derfor med hænderne i skødet, en bedaget tankegang," siger Ole Tranberg, talsmand for en gruppe lodsejere omkring Gludsted Plantage og aktiv i den midtjyske hjortevildtgruppe. Han har i år et tab på mere end 50.000 kr. på den jord der er nærmest skoven.
Gludsted-landmændene har i et langt notat til miljøminister Troels Lund Poulsen redegjort for samlivet med kronvildtet, som de holder af, men de vil have betingelser, så der også er plads til deres erhverv.
"Vi måtte handle, fordi vi ikke kan leve med, at der fortsat ikke findes løsninger," tilføjer Ole Tranberg.
Nye forslag
Gludsted-landmændene er ikke ude efter erstatninger. Det, mener de, vil være den dårligste løsning. Deres forslag vil kun koste lidt såsæd.
Først af alt efterlyser de en målsætning for, hvor mange dyr de enkelte områder kan bære, og tiltag der forpligter skovejerne i krondyrtætte områder til at reducere bestanden og etablere vildtagre i selve skoven, hvor der er store problemer med, at dyrene trækker på markerne for at finde føde.
"Både stats- og private skovejere har en forpligtelse. De tjener store penge på jagten men bruger vore marker som gratis vildtagre," siger Ole Tranberg, der selv har godt 50 hektar skov og gerne vil udlægge fem-ti procent af sin skov som spisekammer for kronvildtet for at holde dyrene fra markerne.
Lokal samklang
Den løsning tilslutter Poul Hald-Mortensen sig. Han er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening med sæde i Vildtforvaltningsrådets hjortevildtsgruppe og mener, at bestandene bør spredes, så der højst er ét krondyr pr. 10 hektar skov. Han finder det uanstændigt, at skovejerne ikke sørger for nok foder i skoven og dermed tvinger de store bestande ud på landmændenes marker.
"Vores påstand er, at der kan gøres noget ved problemerne med markskader, og det burde kunne ordnes på et par timer," siger Ole Tranberg som fremhæver et godt samarbejde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. I forhold til Skov- og Naturstyrelsen, hvor landmændene før følte, de kun havde retten til at fodre kronvildtet, er der opblødning.