Henrik Bertelsen, medlem af Vildtforvaltningsrådet for Dansk Landbrug, føler sig ikke ramt af kritik for manglende resultater. Arkivfoto Jens Tønnesen
Husmand Henrik Bertelsen, Ribe, den ene af Dansk Landbrugs repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet og medlem af den nationale hjortevildtsgruppe, mener, at gruppen af Gludsted-landmænd skyder forbi, når de kritiserer landbrugets repræsentanter for manglende handling og resultater i den årelange kamp for at afværge tab på mange hundrede tusinde kroner, når vildtet trækker ud på markerne og æder løs.
"Et enigt Vildtforvaltningsråds indstilling er tidligere afvist, derfor har det været svært at komme videre," siger Henrik Bertelsen, der selv er bekendt med en kartoffelavler, der har lidt et tab på en halv mio. kr.
Nu er han mere optimistisk. Han forventer, at Vildtforvaltningsrådet igen til efteråret kommer med en ny, enig indstilling til en løsning, som han vil tro, miljøminister Troels Lund Poulsen ser positivt på.
Omkring de store statsskove, hvor problemerne er størst, mener han, man må finde penge til landmænd, der eksempelvis udlægger foderagre til dyrene. Det er i gang nogle steder på lokalt initiativ. Forslaget om foderagre i statsskovene er vanskeligere, fordi der ikke må gødes i skoven.
Først og sidst mener Henrik Bertelsen, at de regionale hjortevildtsgrupper, hvor landmændene er repræsenteret, trods opfordringer ikke melder tilbage med konkrete tal om skadernes omfang.
"Vi mangler overblik både i forhold til os selv og andre om omfanget af markskader, og der mangler visse steder dialog mellem landmænd, hjortevildtsgrupper og skovejerne, så problemerne løses lokalt," siger Henrik Bertelsen, som er helt med på, at landmændene ikke skal fungere som gratis fodermestre, fordi der er et ønske om mere kronvildt.