Til venstre bag Jørn Andersen en DanCorn-silo med tørring og omrøring til 1.200 ton byg, havre og rug, i midten en Assentoft-silo til 1.500 ton hvede og til højre Assentoft-siloen til 840 ton kernemajs.
Siloen er fra Assentoft, vådfodringsanlægget fra Big Dutchman og majshåndteringen fra den tyske specialist, Silohaake - og det første af sin slags i Danmark. Og idéen til at skifte en tredjedel af kornet i foderet til slagtesvinene ud med majs - den fik Jørn Andersen gennem sin erfagruppe.
"Selvfølgelig er jeg lidt spændt på det, for jeg har ikke fodret med det før. Men flere i min erfagruppe har gode resultater med det. Det er et sundt og velsmagende foder, som grisene gerne vil have. Erfaringen er også, at majs giver den samme foderudnyttelse og tilvækst som korn, men en bedre trivsel og en lavere dødelighed. Og så har jeg en rigtig god majsjord og kan avle ca. dobbelt så meget som i korn," forklarer Jørn Andersen og forventer, at majsfodringen vil sætte positivt præg på bundlinjen på flere måder.
Dels som en regulær besparelse på foderomkostningerne, dels som følge af bedre trivsel, og endelig ved en mere rationel markdrift, hvor majsen dyrkes på de knap så kornegnede arealer.
Vandlås i majsen
Vådfodringsanlæg tages i brug i begyndelsen af november, når de 3.000 stipladser i den nybyggede Gråkjær-stald fyldes op. Fyldt op bliver den rustfri silo med en kapacitet på 840 ton i næste uge, når en kammerats mejetærsker gnaver sig gennem 20 hektar majs. Næste år udvides arealet til det dobbelte.
'Hjertet' i fodercentralen - der ligger i forlængelse af siloerne, men adskilt fra stalden, og er forberedt til en fordobling af antallet af stipladser - er vådfodringsanlægget, hvortil majsen transporteres og formales af Silohaakes snegle og slaglemølle i rustfrit stål. Rustfrit stål, fordi pH-værdien i kernemajs i gastæt silo ligger omkring fire. Den forventede holdbarhed i det miljø er minimum fem år.
Den støbte bund i siloen hælder 14,2 grader mod udløbet, som overvåges af sensorer, der kan aktivere højtryksdyser, hvis majsen ikke 'skrider'.
Gastætheden sikres via en vandlås, som giver den vigtige sidegevinst, at her samles sand og sten også.
Ensartet udfodring
Siloanlægget består af yderligere en gastæt Assentoft-silo til 1.500 ton hvede samt en DanCorn-silo med kapacitet på 1.200 ton med omrøring og tørring, så byggen kan suppleres med rug og havre, mens blandingsforholdet i foderet fastholdes. Fire mindre siloer i fodercentralen har plads til i alt 60 ton, så der kan leveres hele træk soja ad gangen
Ilægningen sker via en korngrav langs siloanlægget. Graven er ni meter lang, så der kan sidetippes med lastbilanhængere, og den rummer 42 m3. Transportsystemet er imidlertid dimensioneret til den dobbelte mængde i timen, da majs er blød og mere krævende end korn at flytte. Det transporterer også afgrøderne ind i fodercentralen.
"Det skal være lige så enkelt at fodre med majs som med korn. Det skal være nemt at arbejde med til daglig," siger han om de krav, han har stillet til majshåndteringen - og tilføjer:
"Hvis jeg ikke vil bruge majs længere, så kan der bare puttes korn i siloen."
solhoej@landbrugsavisen.dk
Tlf. 33 39 47 64
Gastætheden klares af vandlåsen her, som også fungerer som sand- og stenfælde. Silohaakes anlæg er velkendt i hjemlandet Tyskland, men er den første af sin slags i Danmark. Sensorer i silobunden kan spule majsen fri, hvis den ikke vil skride.
Slagemøllen fra Silohaake maler majsen, der har en vandprocent omkring 40. Den rustfri udførelse giver en levetid på omkring fem år.