Fødevareindustrien og andelsselskaberne får en stadig vigtigere rolle i den danske fødevaresektor. Andelsselskaberne har en lang række styrker, som kan udnyttes også fremover. Andelsselskaberne har en vigtig rolle i at trække læsset - ikke bare i den nuværende økonomiske krise, men i høj grad også i de kommende år.
Det er påfaldende, at danske andelsselskaber ofte bliver fremhævet, studeret og beundret i udlandet. De danske andelsselskaber i agro- og fødevaresektoren bliver betragtet som en afgørende forklaring på den store betydning, som dansk landbrug og fødevareindustri har. Der er også flere eksempler på, at udenlandske forskere eller erhvervsfolk forsøger at aflure os andelssuccesen for at kunne kopiere den i hjemlandet.
Derimod oplever de danske andelsselskaber langt fra samme anerkendelse herhjemme. Selv blandt danske andelshavere er der en udpræget skepsis over for værdien af andelsejet, og mange andelshavere ser omdannelse til aktieselskaber som en oplagt mulighed og en god løsning. Mange tror, at græsset er grønnere på den anden side af hegnet, men uden at have studeret det nærmere på forhånd.
Uden for landbrugskredse betragtes andelsejet ofte som en uddøende ejerform, som for længst har udspillet sin rolle. Mange betragter andelsselskaber som forældede, ideologiske institutioner uden tilstrækkeligt kommerciel og forretningsmæssig fokus. Andelsselskaber bliver i visse kredse betragtet som »anden-rangsvirksomheder«, hvor måske også den tætte kobling til landbruget og landmænd er med til at give andelsvirksomheder en særlig status som speciel og anderledes.
Min erfaring er, at disse holdninger i mange tilfælde skyldes fordomme og manglende indsigt i andelsselskabernes reelle forhold.
Stor succes
Nøgternt betragtet har andelsejet været en stor succes i flere, store danske fødevaresektorer. Andelsselskabernes markedsandele er store, og har flere steder været stigende set over en længere periode. Flere af de store danske andelsselskaber hører i dag til i den absolutte, internationale elite målt på omsætning og markedsandele. Andelsselskaberne har indtil videre vist sig at være økonomisk stabile. Samtidig er der sket en kraftig vækst, og ekspansionen er sket på flere måder: Indenlandsk konsolidering, organisk vækst, markedsudvikling og stigende internationale aktiviteter.
Det er altid svært at synliggøre den fordel, som danske landmænd har haft af andelsejet. Det skyldes, at man jo aldrig kan vide, hvordan verden ville have set ud uden andelsselskaber. Udviklingen i store dele af agro- og fødevareindustrien har dog vist, at danske landmænd i stigende grad bevidst har valgt andelsselskaber som deres foretrukne leverandør eller aftager. På kerneområderne svine- og oksekød, mælk, grovvarer, markfrø, pelsdyr og æg er andelsselskabernes markedsandele store, og på flere områder har de mere eller mindre udkonkurreret andre virksomhedstyper. Det er i sig selv et tegn på, at danske landmænd foretrækker andelsselskaber, og at andelsselskaber på en række områder har en stærk og suveræn konkurrenceevne.
Også svagheder
Der skal dog ikke herske tvivl om, at der også er større eller mindre svagheder i andelssystemet.
Andelsselskaberne har som udgangspunkt »kun« landmændene til at bringe egenkapital ind i andelsselskabet, og det begrænser alt andet lige mulighederne for at foretage større investeringer. Med stadig færre landmænd, som også har endnu mere brug for at konsolidere sig på deres landbrug, bliver egenkapitalopbygning endnu sværere i fremtiden. I kriseperioder er der desuden en risiko for, at andelshaverne trækker værdier ud af deres andelsselskaber, hvorved den langsigtede strategiske udvikling lider skade.
Andre svagheder i andelsorganiseringen kan være bindingen til andelshavernes råvarer, og at »kun« landmænd som hovedregel indgår i selskabernes bestyrelse. Disse begrænsninger kan hindre en økonomisk og strategisk optimal udvikling af andelsselskaberne.
En anden svaghed, som flere analyser fra bl.a. USA påpeger, er, at andelsselskaber tilsyneladende har et dårligt udgangspunkt, når det gælder om at »bevæge sig opad i værdikæden«, og placere sig på de mere lukrative forretningsområder tæt på forbrugerleddet. Nogle af forklaringerne skulle bl.a. være, at andelsselskaber notorisk er for råvareorienterede, ikke kan eller vil investere nok i forbrugerorienteret produktudvikling, eller at deres organisatoriske opbygning ikke passer til at drive virksomhed tæt på forbrugermarkedet.
Fornyelse
Den globale udvikling går i retning af, at en stadig større del af værditilvæksten i det agroindustrielle kompleks skabes i fødevareindustrien, mens landbrugets andel falder. Fødevareindustrien - som i Danmark i vid udstrækning består af andelsselskaber - overtager således en væsentlig del af landbrugets betydning i den samlede fødevaresektor. Fødevareindustriens og andelsselskabernes rolle stiger også, fordi deres placering tæt på forbrugerne bliver stadig mere værdifuld, fordi mere og mere udvikling tager udgangspunkt i forbrugermarkedet.
Kriseperioder kan skabe nye brudflader, som kan være starten på nytænkning, innovation og samarbejde. Når en branche eller sektor står over for en fælles alvorlig udfordring - skabt af udefrakommende påvirkninger, kan det være det nødvendige skub, som skal til for at tænke i nye baner.
I den nuværende finansielle og økonomiske krise har andelsselskaberne en vigtig mission, fordi landmændene ikke kan løse krisen alene. Landmænd kan komme langt via fortsatte produktivitetsstigninger, rationalisering, udnyttelse af stordriftsfordele og driftsledelse, men det er ikke tilstrækkeligt. Andelsselskaberne har en vigtig rolle i at skabe den innovation, fornyelse og vækst, som skal være med til at trække landbruget ud af krisen.
Andelsselskaberne rolle som drivkraft forudsætter i sagens natur også, at andelshaverne fuldt ud støtter deres selskaber. Og det forudsætter også, at andelsselskaberne fortsætter deres vækst, og får skabt nye konkurrencemæssige fordele.
For landmændenes skyld
For dansk landbrug er det vigtigt, at deres andelsselskaber overlever og fortsætter med at udvikle sig. Ikke fordi andelsselskaberne har en historisk betydning, eller fordi andelstanken nødvendigvis skal overleve. Det er derimod vigtigt, fordi andelsselskaberne har indbyggede styrker i form af vertikal integration, leveringsret, overskudsudlodning, markedsstyrke m.m., som er til stor fordel for danske landmænd. De fordele i andelssamarbejdet, som udlandet misunder os, og som måske er mere eller mindre naturlige og underforståede for danske landmænd, bør være ledetråden i det fremtidige andelssamarbejde.
Fortsat udvikling og tilpasning
De danske andelsselskaber står vedvarende over for markedsmæssige, strukturelle, strategiske og konkurrencemæssige udfordringer.
Danske andelsselskabers samarbejde med pensions- og kapitalfonde, eksterne investorer og andre selskaber i nye fælles selskaber er på én gang både en udfordring og en løsning på nogle af problemerne. Et sådant samarbejde kan i vid udstrækning løse nogle af de kapital- og ledelsesudfordringer, som andelsselskaberne står over for. Det er dog ikke uden problemer at lade eksterne investorer indgå i et fælles ejerskab - også selv om det er i uafhængige datterselskaber under et andels-holdingselskab. Erfaringer fra 1990¿erne viste, at der var store problemer med at finde fælles mål og fælles måder at fordele overskuddet på i disse selskaber. Det gav flere steder alvorlige tillidsbrud, men det er positivt, at tilliden nu er ved at være genvundet.
Alle skal dog gøre sig klart, at ekstern ansvarlig kapital dels forudsætter indflydelse til de nye investorer, dels kræver et afkast, som på længere sigt ligger over en normal markedsrente.
De tre største danske andelsselskaber i agro- og fødevaresektoren har tilsammen mere end 230 hel- eller delejede selskaber, og hovedparten ligger i udlandet, og det er helt naturligt, at disse selskaber i vid udstrækning kan være aktieselskaber, hvor andre selskaber eller investorer har en betydelig ejerandel og dermed også indflydelse. Med denne udvikling bliver andels- og aktieselskaber mere blandede, og man kan udnytte styrkerne ved de to forskellige ejerformer.
Andelsejerformen har både fordele og ulemper og specifikke udfordringer at skulle håndtere. Der er dog ikke tegn på, at der i den nærmeste fremtid vil opstå alvorlige problemer, som andelsselskaber ikke kan at løse. De danske andelsselskaber forventer mindst at fastholde deres markedsandele i de kommende år. I store træk forventer man, at andelsejerformen vil være uforandret, og andelsselskaberne ser globaliseringen som en gunstig og positiv udfordring.
Tidsskrift for Landøkonomi udkommer i denne måned med et temanummer om andelsselskaber. Her belyses danske andelsselskaber, deres udvikling, fordele, ulemper, vilkår og mulige fremtid. Emnet bliver beskrevet fra en række forskellige vinkler af personer fra virksomheder, organisationer, finanssektoren og forskningsverdenen.
