Køerne kan meget mere, end de præsterer nu, men alt for mange i staldene kan ikke kunsten at se på køer, siger chefrådgiver Ida Ringgaard.
100.000 kg køer er ikke kun for gamle mænd og hollændere. De er tegn på, at tingene fungerer i besætningen, og tegn på, at der bliver kigget på køer på en ordentlig måde.
Det siger chefrådgiver i Team Kvæg i Vestjysk Lbf. Ida Ringgaard, som altid bliver så glad, når hun oplever en ko der har givet 100.000 kg mælk. Hun mener, at de alle burde have en krans om halsen.
"Det er da slående, at nogle aldrig har disse køer, mens andre har ti af dem," siger hun.
Genetik til 20 ton
De gode gamle dyder er, hvad Ida Ringgaard lægger vægt på en efterårsdag i sønderjyske Gram, hvor Patriotisk Selskab og European Dairy Farmers har møde. Ida Ringgaard mener, kvægbrugeren skal have fokus på, hvad der sker i stalden. Køerne har genetik til 20 ton mælk om året, og det er kun kvægbrugeren, som begrænser en positiv produktionsudvikling, mener hun:
"Produktionskontrollen og kvoteudviklingen viser, at mange ikke producerer den mælk, de havde forventet. Ydelsesstigningen stagnerer. Samtidig skal kvægbrugeren lave nogle ekstremt høje dækningsbidrag for overhovedet at overleve. For kvægbrugeren skal holde til de udsving i mælkeprisen, der kommer i de kommende år. Desuden skal kvægbrugeren matche de høje kapacitetsomkostninger. Der er smidt penge i buer, røde mursten, malkeanlæg og andet isenkram, og de skal nu betales tilbage sammen med den gæld, der oparbejdes i år," siger Ida Ringgaard.
"Køerne kan meget mere, end de præsenterer nu, hvis I er gode nok til at passe dem og give dem bedre rammer. Jeg ved da godt, at det betyder mere arbejde, men hvis man sætter sig nogle mål, kan man jo arbejde for at nå dem," siger Ida Ringgaard.
Med hele vejen rundt
Hvorfor er danske køer så sølle? Hvorfor bliver de ikke gamle?
"Det er jo, fordi de ikke kan holde til vores systemer. I ved det jo inderst inde godt. Jeg kan også spørge: Er I gode til at se på køer? Det er vigtigt, at alle, også medhjælpere, de unge ansatte og de udenlandske ansatte har forståelse for, hvordan køerne fungerer. Alt for mange taber alt for meget, fordi de ikke kan se på køer," siger Ida Ringgaard og fortsætter:.
"Mælkens kvalitet giver måske ikke de store penge lige nu, men det at komme ned i celletal og kimtal viser, at man er med hele vejen rundt. Det handler om at have øje for det hele."
"En anden ting er reproduktionseffektivitet. En tommelfingerregel siger 20 procent, så er vi sikker på at få rigelig med kviekalve. Men hvorfor nøjes? Kønssorteret sæd bliver brugt alt for meget som en undskyldning for en dårlig reproduktion. Måske skulle man i stedet bruger kræfterne på en bedre reproduktion i sin besætning og få kalvene til at overleve. De ting man køber, kan man som regel selv lave billigere," siger Ida Ringgaard
Skal vokse godt
Hun efterlyser også en bedre tilvækst hos kalvene:
"Hvis I forventer, kvier skal kælve efter 23 måneder, kræver det 800 gram tilvækst om dagen. Forrige år voksede de 650 gram, men hvis man har turbo på hele vejen igennem, kan man få dem til at vokse 900-1000 gram, og de får altså ikke dårligt yver eller fedtyver som det hed i gamle dage.
Det handler om, at kalvene skal vokse ordentligt, og det betyder rigtig meget, om kvierne kælver efter for eksempel 24 måneder eller 27 måneder. Det drejer sig om tre måneders foder, bunden likviditet og dyreenheder, der kan konverteres til noget andet," siger Ida Ringgaard.
