Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Proteinafgrøder til økologiske fisk

Af Alfred Jokumsen, seniorrådgiver, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for akvatiske ressourcer (DTU Aqua), Nordsøen Forskerpark, Hirtshals
Fredag 6. februar 2009
Annonce
Danske økologiske landmænd kan måske se frem til, at deres planteafgrøder ender som ingrediens i foder til økologiske regnbueørreder i danske dambrug.
Det økologiske dambrug Skravad Mølle mellem Viborg og Hobro.

Der er begrænsede mængder fiskemelsprotein til rådighed på verdensmarkedet, og derfor vil planteprotein i et vist omfang komme til at erstatte fiskemel i foderblandinger til opdræt af fisk i dambrug.

Opdræt af fisk i akvakultur er verdens hurtigst voksende fødevaresektor og udgør ca. 50 millioner ton om året. Stigningen skyldes dels øget efterspørgsel, dels faldende fangster i det kommercielle fiskeri. I Danmark opdrættes ca. 40.000 ton regnbueørreder, heraf ca. 32.000 ton i ferskvand mens resten opdrættes i netbure i saltvand.

Dertil kommer produktion af ca. 2.000 ton ål i recirkulationsanlæg. Den økologiske produktion er under opbygning og omfatter kun regnbueørreder, som udgør ca. en procent af den totale ørredproduktion i Danmark

Opdrætsfisk kræver et betydeligt højere proteinindhold i foderet (ca. 45 procent) end husdyrene i landbruget. Fiskemel udgør den vigtigste proteinkilde i fiskefoder på grund af det optimale indhold af aminosyrer.

Tilsvarende er fiskeolien vigtig som fedtkilde på grund af indholdet af de sunde omega 3-fedtsyrer. Men i takt med stigningen i den globale akvakulturproduktion og stagnationen i industrifiskeriet skærpes konkurrencen om både fiskemel og fiskeolie til foder til akvakultur.

Kan planteafgrøder erstatte fiskemel?

Blandt økologiske landmænd er der imidlertid interesse for at undersøge, om dansk-avlede økologiske planteafgrøder evt. kunne erstatte noget af fiskemelet i foder til økologiske regnbueørreder. Dette er blandt formålene med forskningsprojektet ORAQUA, der udføres med støtte fra FØJO III-forskningsprogrammet under ICROFS. Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Teknologisk Institut, fiskefoderfabrikken BioMar A/S og de økologiske dambrug.

Målet er at undersøge mulighederne for at erstatte så meget som muligt af fiskemelsproteinet med økologiske vegetabilske proteinkilder, der både har et højt proteinindhold og en relevant aminosyresammensætning i forhold til fiskemel. I modsætning til konventionelt foder må der nemlig ikke optimeres ved at tilsætte kunstige aminosyrer, anvendes GMO eller tilsættes kunstigt farvestof til foder til økologiske fisk.

Idet planteafgrøder generelt har et lavere proteinindhold end fiskemel (ca. 72 procent), undersøges mulighederne for at koncentrere proteinfraktionen i planteafgrøder som f.eks. ærter, raps, lupin og hestebønner. Graden af denne proteinforskydning er imidlertid begrænset til teknologier som er i overensstemmelse med gældende økologiske regelsæt.

Forsøgsdiæter

De forarbejdede vegetabilske proteinkilder indgår i forsøgsdiæter med reduceret indhold af fiskemel. Forsøgsdiæterne sammenlignes i småskala-forsøg med en fodertype, svarende til den der pt. anvendes på de økologiske dambrug (kontrol) med hensyn til vækst og fordøjelighed af næringskomponenter hos regnbueørred

I tilknytning til case-studier på de økologiske dambrug indgår også udvalgte fodertyper med henblik på at undersøge vækst og foderudnyttelse i praktisk økologisk dambrugsdrift. Desuden bliver der løbende indsamlet informationer om sundhedstilstand, forebyggelse og evt. sygdomsbehandling på de økologiske dambrug.

I sidste del af projektet bliver effekten af de økologiske forsøgsfodertyper på produktkvaliteten af de økologiske fisk undersøgt med henblik på at opnå et helhedsbillede af spisekvaliteten.

Foderforsøg med økologiske ørreder.
Ørreder venter på økologisk foder.
Alfred Jokumsen
 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.