Klik og læs ugens avis
Find leverandør
Konsulenten

Fornuftigt at holde på flere heste

Af Frederik Thalbitzer
Fredag 13. marts 2009
Annonce
LandboNord har været med til at regne på, om brdr. Mikkelsens skæremaskine var en fornuftig forretning.
Niels Thestrup Bach, LandboNord

"Det ser ud til at være en fornuftig investering."

Sådan siger Niels Thestrup Bach, LandboNord, økonomikonsulent for Brdr. Mikkelsen med henvisning til at investere i smedeudstyr i stedet for endnu et kyllingehus.

Landboforeningen har været med inde over, siden brødrene begyndte at regne på, hvad de skulle investere i.

"Der har ikke været mange penge i kyllinger de seneste år," konstaterer han. Derfor syntes han og hans kolleger, det var fornuftigt at kigge andre veje.

"Vi har ikke forstand på at skære i metal, men vi har hjulpet med at finde ud af, om der var et marked," siger han.

Blandt andet har de beregnet, hvad der skal til af indtjening, for at det kan køre rundt.

Et af de springende punkter før brødrene startede var netop, om der ville være nok at skære i.

"Det ser ud til, at maskinen kører stort set hele tiden, og der er ikke brugt en krone på reklame endnu," siger Niels Thestrup Bach, tilfreds.

Han synes, det er fornuftigt at holde på flere heste, men påpeger også, at tingene skal passe sammen. Hos Brdr. Mikkelsen er det en fordel, at de nu har arbejde til de tidspunkter, hvor der før var god tid. Til gengæld har de udliciteret vask af kyllingehusene, som ellers ville være deres spidsbelastning. Nu klares det af Sydthy Staldrens, der har præcis det udstyr, der skal til.

Han understreger, det er vigtigt, at opstart af noget nyt ikke går ud over den eksisterende produktion. Det gør det heller ikke hos brdr. Mikkelsen, der stadig har fine resultater i kyllingeproduktionen, bekræfter han.

Konsulenten ser også fremtidige udviklingsmuligheder for bedriften. Kyllingehuse kan nemlig let bruges til noget andet end kyllinger, hvis skæremaskinen fortsætter med at være en succes.

"Om nogle år kan jeg sagtens forestille mig, at der kun er kyllinger i et hus, og at det andet er blevet lagerhal for stålplader," siger han.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.