Af økonomikonsulent Martin Vestergaard, Agri Nord.
Stik imod tendensen vil jeg anbefale, at landmændene investerer. Men det skal gøres med omtanke. Midt i en finanskrise er den generelle opfattelse, at investeringer er forbudt, men det er de altså ikke. Kravene til at de skal være rentable, og til tilbagebetalingstid, er bare blevet større. Det vil sige, at de skal være rentable over kortere tid.
Men i en tid, hvor banker lukker på stribe, og de banker, der er tilbage, dagligt smækker kassen i for deres kunder, er det ikke nemt for landmændene at låne pengene. Derfor handler det om, at landmændene skal kunne vise, at deres investeringer er fornuftige. Investeringerne skal bidrage til bundlinjen, og derfor er forarbejdet vigtigt. Men selvom det er blevet mere omstændeligt at låne pengene, så må landmændene endelig ikke stoppe med deres investeringer. For ellers går det hele i stå.
Forarbejdet handler om kritisk at vurdere de enkelte investeringer. Det er vigtigt at se på, hvad man tjener ved at foretage den enkelte investering. Her er realistiske forudsætninger af stor betydning. Hvis man for eksempel vil investere i en fodersilo, er det vigtigt at undersøge, hvor stort foderforbrug man har, og hvor meget man kan spare ved at hente hjem i større mængder. Den besparelse skal finansiere siloen. Når man skal regne de årlige omkostninger ud, bør man blandt andet overveje levetid for siloen og den rente, man skal betale. Ud fra dette kan man beregne de gennemsnitlige årlige omkostninger. Når besparelsen er større end de gennemsnitlige årlige omkostninger, er investeringen rentabel.