Klik og læs ugens avis
Find leverandør
Projektleder

Der er alternativer til de primære driftsgrene

Af Frederik Thalbitzer
Fredag 17. april 2009
Annonce
Udviklingen af en landbrugsbedrift behøver ikke handle om flere grise, køer, kyllinger og marker.
Projektleder Erik Poulstrup

Man behøver ikke nødvendigvis dyrke flere hektar eller øge antallet af svin og kyllinger, når man skal udvikle sin bedrift. Der er alternativer til de primære driftsgrene.

"Det kan man lære, når man ser på Hanne Louise og Jens Theilmanns udvikling af Vanstedgaard," siger Erik Poulstrup, der er projektleder hos Agrinord.

Han har fulgt udviklingen af ejendommen, siden de begyndte at overveje at indrette butik, og det er gået ud over al forventning.

"De rammer, landbruget kan skabe, kan give værdioplevelser til produkter, som ikke direkte er relateret til den landbrugsproduktion," tilføjer han.

Således er Vanstedgaard ifølge konsulenten et eksempel på, hvordan man på en lønsom måde kan udvikle en bedrift. Oven i købet med omsætningsfremgang midt i krisetider. Men det betyder ikke, mener konsulenten, at enhver kan redde sin bedrift ud af en krise ved at åbne en hyggelig tøjbutik.

"Hvis målet kun er at tjene penge, kan man lige så godt spekulere i valuta," siger han.

Og det har mange landmænd tabt penge på det seneste halve år.

Hemmeligheden bag succes er, at det ikke kun handler om usselt mammon men også om lyst, og at det fungerer i samspil med resten af bedriften.

Ifølge Erik Poulstrup havde Hanne Louise og Jens Theilmann et klart mål og vidste, hvad de ville. De havde et stærkt fokus på en forretningsmodel, hvor det var sjovt, lønsomt og tillige kunne skabe arbejdspladser. Og så skulle de kønne bygninger, markerne og den landlige duft sammen med personalet skabe den atmosfære, kunderne kan lide.

Efter bare to år er der otte ansatte, og forretningen summer konstant.

"Det har været en bragende succes for dem," siger Erik Poulstrup.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.