Pil giver dårlige livsbetingelser for dyre- og planteliv og hører ikke hjemme i ådalene Arkivfoto.
Mens vi stadig venter på regeringens Grøn Vækst-strategi, har Dansk Landbrug for nylig udsendt udspillet Ægte Grøn Vækst. Her går de for første gang ind for at se helhedsorienteret på landbrugets miljøproblemer - men de anerkender fortsat ikke problemernes og løsningernes omfang.
Dansk Landbrug (DL) erkender nu, at landbruget har "en forpligtelse til selv at pege på løsninger til at sikre det danske vandmiljø, være med til at løse klimaproblemerne, medvirke til naturgenopretning og udvikle den økologiske produktion."
Vi hilser landbrugets nye tilgang velkommen og bifalder, at Dansk Landbrug langt hen ad vejen har samme tilgang til miljøproblemernes løsning som planen fra Det Økologiske Råd (DØR): Et bæredygtigt landbrug i 2020.
Dansk Landbrug og Det Økologiske Råd er således enige om at:
Planen skal dække målsætninger for både vandmiljø, klima og natur
Indsatsen skal primært ske ved brug af regionale virkemidler, der hvor virkningen er størst - på miljøfølsomme arealer som f.eks. lavbundsarealer. Udtagning af miljøfølsom jord er et centralt element i begge planer - men DL udtager kun 50.000 hektar og planter energipil på 100.000 hektar, DØR udtager 430.000 hektar!
Økologisk drift udvides i DL¿s plan til 300.000 hektar, i DØRs plan til 400.000 hektar.
Det er en fordel at vælge virkemidler med en stor synergi i forhold til de forskellige målsætninger.
Begge planer indeholder tiltag, som sikrer den nødvendige pleje af eksisterende og kommende naturområder.
Der skal ske langt mere bioforgasning af gylle.
Landbruget har brug for at kende sine rammebetingelser, så det er i stand til at foretage en mere langsigtet planlægning.
Men DL gør sig ikke klart, hvad det indebærer at opfylde målsætningerne, og hvilken reduktion i landbrugets miljøpåvirkninger det kræver. Løsningerne er helt utilstrækkelige. F.eks. svarer udtagning af 50.000 hektar til omkring en fjerdedel af, hvad der tidligere har været braklagt. En række undersøgelser peger på, at en opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætninger kræver 40 pct. reduktion i kvælstofudledningen til vandløb, søer og marine områder. DL¿s plan giver kun omkring 15 pct. reduktion.
Klimakravene bliver først endeligt fastlagt efter klimatopmødet i København. Hvis der opnås en aftale her, vil EU¿s samlede klimamål blive på 30 pct., og landbrugets bidrag vil mindst blive i denne størrelsesorden. Dette vil DL¿s plan være tæt på at opfylde - men det sker på bekostning af naturen, idet de vil plante pil på store lavbundsarealer. Pil giver dårlige livsbetingelser for dyre- og planteliv og hører ikke hjemme i ådalene. Målet kunne i stedet nås ved større udtagning af jord fra dyrkning.
På naturområdet er der dels målsætninger i relation til Natura 2000-områderne, dels er der biodiversitetsmålsætningen om stop for faldet i antallet af arter og naturtyper. Landbrugets plan har for lidt fokus på naturmålsætningerne og opfylder ikke målene.
Vi er enige om, at omlægningen skal finansieres gennem omlægning af EU¿s landbrugsstøtte med større vægt på miljøstøtte. Men vores plan kræver omlægning af 20 pct. af landbrugsstøtten, mens DL¿s plan kun kræver 10 pct. Der er således langt igen, før landbruget er villigt til at bruge de nødvendige virkemidler, men det er positivt, at de viser større erkendelse af problemerne.
Landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen og formand Christian Ege, Det økologiske Råd