Landbrugets Ægte Grøn Vækst: "Helt utilstrækkeligt - at de (altså landbruget) vil plante pil på store lavbundsarealer. Pil giver dårlige livsbetingelser for dyre- og planteliv og hører ikke hjemme i ådalene."
Kære Leif og Christian. Jeg vil gerne kommentere jeres artikel som ovenfor anført, men kun på de områder jeg kender noget til, nemlig energipil. Da jeg havde læst jeres synspunkt, satte jeg mig til at genlæse "Ægte Grøn Vækst" fra Dansk Landbrug (DL) for at finde det sted, hvor der, ifølge jer, bliver skrevet, at DL ønsker at plante vores ådale til med energipil. Det står der IKKE noget om.
Nu ved I det
Det er rigtigt, at DL peger på, at en del af lavbundsarealerne kan tilplantes med energipil. At I får det til at fremstå, som om DL vil anbefale plantning i ådale, det må stå for jeres egen regning. DL og alle i landbruget ved, hvilke regler der gælder sådanne steder. Ådalene er beskyttet i gældende lovgivning, og skal der plantes bare tæt på disse, kræver det en tilladelse. Nu ved I det.
Energipil giver dårlige betingelser for dyre- og planteliv, skriver I. Nu driver jeg godt nok kun ca. 200 hektar med energipil. Men det giver mig belæg for at skrive, at både dyrelivet og plantelivet på min ejendom er aldeles uvidende om, at livsbetingelserne skulle være dårlige for dem. Dyrelivet er mangedoblet, siden vi i starten af 90¿erne plantede de første energipil. Det drejer sig om dyrelivet generelt, altså ikke kun agerhøns, harer, fasaner og rådyr men også om småfugle, insekter, mus mv. Plantelivet er mangfoldigt både inde i beplantningen og i yderområderne i de nødvendige kørespor og foragre. Nu kender jeg ikke jeres baggrund, eller om I har prøvet at færdes rundt i beplantninger med energipil. En ting er sikkert: Vil I have biodiversitet, så er energipil et rigtig godt bud. Jeg tror, jeg vil undlade at bruge flere spaltemillimeter på dette og kun opfordre jer til at lade være med at deltage i den yndede folkesport der i Danmark, også på dette område, har udviklet sig, nemlig at udtale sig om noget I ikke ved noget om. I er hermed inviteret til en dag i det grønne, og så skal jeg give jer syn for sagn. Lad mig her til sidst give jer et par fakta.
Pesticider og energipil.
På min ejendom er behandlingshyppigheden 0,5. Det er dokumenteret i vores grønne regnskab. Energipil kan også dyrkes uden brug af kemikalier.
Energipilen er - især i de følsomme områder med store vandindvindingsinteresser og i områder beliggende op til f.eks. fjorde - velegnet til at kunne sikre en øget optagelse af næringssaltene, og dermed hindre en del af den udvaskning der finder sted. I forlængelse heraf er også vandrammedirektivets implementering meget interessant, og ikke mindst er vandmiljøplanernes mål også et område, hvor energipilen kan bidrage.
Gennem dyrkning af energiskov på landbrugsjord er der den mulighed for landmanden, at der med den stigende fokus der er på miljøet, og de krav der nu stilles, at han kan fortsætte med at dyrke en landbrugsafgrøde der giver fleksibilitet på gårdniveau. Altså hvis der på gårdniveau er tale om harmoniproblemer, kan energiskov indføres i afgrødevalget og dermed mindske gårdens miljøpåvirkning.
Hvad der ovenfor er skrevet, er til gavn for både naturen, miljøet, klimaet og landmanden.
Herfra en opfordring til, at I stopper jeres Rasmus modsat-skriverier og åbner jeres øjne for den virkelighed der er. Vi har alle en kæmpe udfordring, der består i at få energi, miljø, klima, natur, samfund og altså også landbruget til at spille sammen.
Det er vi rigtig mange landmænd der gerne vil være med til, men det kræver bl.a. at en organisation som jeres går efter bolden og ikke forfølger "manden". Det kræver også, at I er klædt på til opgaven. Jeg har et ydmygt håb om, at jeg har bidraget til at hæve niveauet, og kan kun gentage min opfordring til at besøge den rigtige verden hvor landmænd gerne tager sin del af slæbet med at få skabt de synergier, der skal til for at vi alle kan være her - nu og i fremtiden. Vil I?