Tidsler giver ikke blot udbyttetab, men bekæmpelsen kan også føre til udledninger af både CO2 og lattergas.
Både økologisk og konventionel planteavl udleder drivhusgasser, især lattergas og CO2.
For at reducere den samlede belastning fra økologisk planteavl er det vigtigt at fokusere på sunde og konkurrencedygtige afgrøder, der giver høje udbytter og mindsker behovet for ukrudtsbekæmpelse. Efterafgrøder er med til at øge kulstofindholdet i jorden, men kvælstofrige grøngødningsafgrøder og efterafgrøder bør høstes og anvendes i biogasanlæg både for at øge udbyttet og for at mindske lattergasudledningerne.
296 gange kraftigere
Ligesom andre erhverv har landbruget et energiforbrug, som bidrager til udledningerne af CO2.
I planteavlen er det især jordens kulstofbalance og udledningerne af lattergas, der er afgørende for klimabelastningen. Lattergas er 296 gange kraftigere som drivhusgas end CO2 og stammer især fra landbrugsjorden i forbindelse med den bakterielle kvælstofomsætning i jorden. Høje indhold af mineralsk kvælstof i jorden i kombination med varme, våde og iltfattige forhold øger risikoen for udledninger af lattergas.
Fordele og ulemper ved økologi
På nogle områder giver økologisk jordbrug klare fordele over konventionelle systemer:
Der bruges ikke industrielle gødninger og pesticider, og energibehovet hertil er derfor elimineret
Den biologiske fiksering af kvælstof i bælgplanter reducerer lattergasudledninger fra disse afgrøder
Den højere andel af græsmarker og efterafgrøder i økologisk jordbrug medvirker til at lagre kulstof i jorden, og
En bedre jordstruktur reducerer risikoen for dannelse af lattergas.
Der er dog også nogle problemer i de økologiske systemer. Det omfatter bl.a.
Behovet for intensiv jordbearbejdning for at bekæmpe rodukrudt, hvilket både kræver brændstof og giver risiko for udledninger af CO2 og lattergas fra jorden
Risiko for store udledninger af lattergas efter nedmuldning af kvælstofholdige grøngødninger og efterafgrøder, og
Risiko for større udledninger af lattergas ved anvendelse af husdyrgødning end fra handelsgødning.
Undersøgelse af udledning
Over det seneste år er der gennemført undersøgelser af emissioner af drivhusgasser fra to økologiske og et konventionelt planteavlssystem i langvarige dyrkningsforsøg på forskellige jordtyper i Danmark.
I det økologiske grøngødningssædskifte indgår vårbyg, kløvergræs, kartofler og vinterhvede, mens det økologiske og konventionelle salgsafgrødesædskifte indeholder vårbyg, hestebønne, kartofler og vinterhvede. Sædskifterne er afprøvet med og uden anvendelse af gødning og med og uden efterafgrøder.
I de gødede behandlinger i det økologiske grøngødningssædskifte bortføres kløvergræsset til biogas, og der gødes med en tilsvarende kvælstofmængde i gylle. Dette sædskifte kræver derfor, i modsætning til salgsafgrødesædskiftet, ikke import af husdyrgødning. Det er interessant at se, at det samlede udbytte i det økologiske grøngødningssædskifte næsten er på højde med salgsafgrødesædskiftet på trods af, at det er uafhængigt at gødningsimport, se tabel 1.
Samtidigt bidrager grøngødningen både til opbygning af kulstof i jorden og til energiproduktion via biogassen.
Resultater
Målinger af lattergas i vinterhvede har på både Foulum og Flakkebjerg vist de største samlede udledninger i de konventionelle systemer. Der har dog også kunnet konstateres betydelige udledninger fra de gødede økologiske systemer.
Når der korrigeres for udbytte i systemerne, er der kun ringe forskel i lattergasemissioner per produceret enhed, dog med en tendens til lavere emissioner i det økologiske sædskifte med salgsafgrøder og efterafgrøder. Når både lattergasudledninger og kulstoflagring vejes sammen fås dog de mindste udledninger, når der både indgår efterafgrøder og grøngødning til biogas i sædskiftet.
Lattergas måles med lukkede kamre, som placeres over afgrøden, hvor der i løbet af et par timer opsamles lattergas.