Klik og læs ugens avis

Urter har mange funktioner i græsmarken

Af Karen Søegaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Fredag 14. august 2009
Annonce
Urter etableres i græsmarken ud fra mange forskellige formål. De kan udgøre en betydende del af afgrøden, når frømængden er stor nok. Urte-arterne har meget forskellig konkurrenceevne og afgrødekvalitet.
Kvie i urterig græsmark.

I mange økologiske græsmarker sås der urter. Det skyldes forventninger om en højere biodiversitet i marken, større ædelyst, en ændret afgrødekvalitet med gavnlig indvirkning på dyrenes sundhed og en ændret smag eller ernæringsmæssig kvalitet af de animalske salgsprodukter.

Men ligegyldigt hvilket formål man har for øje, er det nødvendigt med en god andel af urter i marken, hvis målet skal nås. Urte-problematikken er kompleks, og ved Foulum ser vi på urternes potentiale med hensyn til vækst, konkurrence og kvalitet.

I vores forsøg udgør urtefrøene 19 procent af frømængden, hvilket svarer til ca. fem kg pr. hektar. Det er noget mere, end hvad de fleste bruger i praksis. Andelen af urter i afgrøden er meget afhængig af andelen af frø, hvorfor de kun vil udgøre en lille del, hvis der f.eks. kun udsås et kg.

På fem gårde, hvor vi har udsået urter, har urterne udgjort 17-31 procent af afgrødetørstof (se tabellen). Disse marker er blevet græsset af malkekvæg. Vi har blandet urtefrøene med kløvergræsfrø og bredsået dem.

De enkelte arters konkurrenceevne

I græsmarken kæmper planterne om pladsen både over og under jorden, og det er i den kamp, at urterne skal finde hver sin niche. Vores traditionelle græsmarksarter (alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver) klarer sig godt i den kamp. Kørvel og esparsette kan næsten ikke etablere sig. I renbestand går det fint, men i blanding med kløvergræs er deres konkurrenceevne for lille. Bibernelle og kællingetand etablerer sig rimeligt, men de er små planter og udgør derfor ikke så meget af afgrødetørstof. Stenkløver etablerer sig udmærket men er en svag konkurrent.

Kommen etablerer sig godt. Det første år er kommen nogle spæde planter, men den bliver større og større med alderen. Cikorie og lancetbladet vejbred etableres godt og er absolut bedst til at konkurrere med kløvergræsset.

De stærke urter kan således etableres ved bredsåning, mens de svage skal have mere plads. Det kan f.eks. opnås ved at så dem i bånd, eller områder hvor der hverken er kløvergræs eller andre stærke arter til at udkonkurrere dem.

Græsmarkens benyttelse påvirker urternes konkurrenceevne. Cikorie klarer sig bedre ved et højere gødningsniveau, hvorimod kællingetand klarer sig dårligere. Vejbred og kommen klarer sig bedre, når græsmarken slættes, end hvis den afgræsses. Efterhånden som vi får mere viden, forventer vi at kunne styre artssammensætningen bedre i græsmarken.

Ædelyst

Dyrene vil gerne æde urterne med undtagelse af blomsterne af vejbred. Men for alle gælder det, at er de først blevet for store og grove, ja, så bliver de vraget på samme måde, som kløvergræs kan blive vraget.

Foderværdien varierer meget mellem urterne. Kommen har den højeste fordøjelighed, mens vejbred har den laveste. Kommens foderværdi (kg tørstof pr. foderenhed) er på niveau med hvidkløver, mens foderværdien af vejbred er noget mindre end græssets.

Der er også stor forskel på, hvor meget og hvilke mineraler de indeholder. Kommen indeholder f.eks. meget fosfor, mens cikorie indeholder meget kobber og zink.

Sekundære plantemetabolitter er nogle stoffer, som ikke er involveret i planternes vækst, men har en funktion ved beskyttelse mod insektangreb og svampe eller en funktion som antioxidanter. En af de kendte er fytoøstrogen i rødkløver.

Blandt urterne er det f.eks. kendt, at cikorie kan hæmme endoparasitter hos grise, får og hjorte, mens det ikke er undersøgt hos kvæg. Kommen indeholder noget olie som nedsætter risikoen for trommesyge, og netop disse stoffer forventes der meget af. Men foreløbig er der begrænset viden om effekterne af disse stoffer.

 
 
MAGASINET Kvæg
   
 Artikler i det 
  nye nummer:


 * Starter med 220 
    køer når kvoten 
    er væk
    Læs mere

 * Fortsætter med 800
    køer i low-cost 
    system
    Læs mere
   
 * Der er for meget
    teknik i dansk
    kvægbrug
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Fravælger pligtige
    efterårsafgrøder
    - går ned i N-kvote
    Læs mere

 * Har du set min
    gødningsplan?
    Læs mere
   
 * Pioner i at lave
    fremavl af hybrid-
    vinterbyg
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Mark her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * »Jeg skal være til
    stede blandt mine
    medarbejdere«
    Læs mere

 * Genvalg til inven-
    tar og rutiner
    Læs mere
   
 * Droslede langsomt
    K-vitamin ned til
    smågrisene
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Svin her.