Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Fuldfodervognen opsamler data om læsningen

Af Ole W. Rasmussen
Fredag 11. september 2009
Annonce
Foderplanen ligger på computer i stalden og overføres elektronisk til fuldfoderblanderen. Data flyttes også modsatte vej med oplysninger om, hvad der er blandet.
Foto: owr.
Per Meng har fem forskellige foderplaner at holde styr på og er glad for, at data mellem computer og fuldfoderblander opsamles og overføres automatisk.

Når der ændres i foderplanerne, skal Per Meng ikke have fat i papir og blyant og rode med små sedler med oplysninger for at læsse de ændrede mængder af fodermidler i fuldfoderblanderen. Foderplanen har han på pc'en på kontoret i stalden, og data flyttes herfra til fuldfoderblanderen med et pc-stick, der sættes i blanderens vejedisplay, som så indeholder og viser de nye mængder der skal læsses. På samme måde kan data flyttes den modsatte vej, så oplysninger, om hvad der er læsset i fuldfoderblanderen, overføres til computeren i stalden.

Per Meng er ansat hos gårdejer Henry Nielsen i Træden ved Brædstrup, hvor han blander foder til en besætning på 300 køer plus opdræt samt til en nabo, der har 60 køer.

Køerne malkes tre gange i døgnet i en 22 pladsers malkekarrusel, og den gennemsnitlige ydelse er 11.300 kg.

Fem foderplaner ligger der på computeren - to til køerne, en til naboens køer, en til goldkøerne og en til kvierne.

Programmet der anvendes hedder FarmManager, og fuldfoderblanderen er en RMH WAV 24, der var født med udstyret til opsamling og overførsel af data, da den blev anskaffet for fire år siden. Per Meng har så været på kursus hos RMH Maskiner - nu Agro X - for at lære at anvende det, og han mener, at det er nemt at bruge.

"Det er i hvert fald nemmere end at overføre oplysningerne på papir," siger han.

Fjernbetjening i gummigeden

Foderplanerne "finder" Per Meng på vejedisplay'et, der viser, hvad der skal læsses af de forskellige fodermidler til de forskellige blandinger. På display'et kan man i princippet lave det samme som på computeren i stalden, og altså også for eksempel ændre i en foderplan.

"Men det er mere besværligt, og det er også bedre at gøre det på computeren, så oplysningerne lagres her," forklarer Per Meng.

Han læsser fuldfoderblanderen med en gummiged, og her har han en fjernbetjening, hvormed han kan bladre og ændre i menuerne på display'et.

Foderblandingerne er sammensat af halm, kraftfoder, rapskager, melasse, mineraler, kolbemajs, majsensilage og græsensilage.

Vægten på fuldfoderblanderen kan lagre cirka 1.000 enheder. En enhed er ikke en blanding, men derimod en påfyldning af et enkelt fodermiddel. Det vil sige, at 100 blandinger med hver 10 fodermidler svarer til 1.000 enheder.

Data skal således flyttes fra vægten til computeren via pc-stikket, og dermed kan det kontrolleres, hvad der udfodres, og hvor nøjagtigt der blandes.

"Kontrol med mængden af det der er blandet og udfodret bruger vi til at gøre op, hvor meget foder, naboen har fået, og til en dags foderkontrol som LRØ laver," siger Per Meng.

Nøjagtigere blanding

Der er fem ansatte på gården - to danskere og tre ukrainere - og i princippet kan hver mand have sin egen id, så dataudtræk med pc-stick fra fuldfoderblanderen kunne bruges til at kontrollere, hvor nøjagtigt hver enkelt læsser vognen. Det gør man dog ikke.

"I praksis ved vi jo nogenlunde, hvem der har blandet hvornår - og det er som regel mig. Jeg laver cirka 80 procent af blandingerne, men så kan jeg jo kontrollere mig selv," siger Per Meng.

Og han mener, at der bliver blandet bedre og mere nøjagtigt i kraft af systemet til dataoverførsel fra fuldfodervognen, hvor displayet med nedtælling viser, hvad der skal læsses af hvert fodermiddel. Dermed spares formentlig også foder.

"Før vi fik udstyret, var der større udsving end i dag, og der var en tendens til, at man fik smidt for meget - især ensilage - i blanderen," mener han.

Foderplanerne ligger her på computeren i stalden, og data overføres med det sorte pc-stick til højre for tastaturet.
Displayet på vægten på fuldfodervognen viser, hvad der skal læsses af de enkelte ingredienser til hver foderblanding, og data for, hvad der præcist er læsset, overføres til computeren.
 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.