Klik og læs ugens avis
Find leverandør

L&F søsætter stor omdømme-kampagne

Af Frederik Thalbitzer
Fredag 22. oktober 2010
Annonce
En ny, treårig omdømmekampagne til 20 mio. kr. årligt skal vise, hvordan landbrugs- og fødevareerhvervet skaber værdi for det danske samfund.
Man kan ikke købe et godt image, men man kan sagtens fortælle, hvordan vi bidrager til samfundets udfordringer, vækst og beskæftigelse, siger Michael Brockenhuus-Schack.

Landbrug & Fødevarer arbejder med planer om en omdømmekampagne, der skal bane vejen for bedre dialog mellem fødevareerhvervet og det øvrige samfund.

Projektet skal sikre, at en bredere del af danskerne ved, hvad landbruget er og står for.

»Vi vil gerne fortælle de mange gode historier, vi synes, der er om hele vores sektor,« siger Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug & Fødevarer.

»Netop det har der været en massiv efterspørgsel efter blandt vores medlemmer.«

Michael Brockenhuus-Schack peger på, at landbruget ikke kun bidrager med fødevarer, men også med eksempelvis beskæftigelse, sundhed og energiforsyning.

»Det er der ikke bred opmærksomhed om, og det vil vi gerne have ud til dem, der normalt ikke er interesserede i vores sektor,« siger han.

Image kan ikke købes

Landbrug & Fødevarer mener selv, at landbruget og virksomhederne kan være med til at løse en række af samfundets store udfordringer, og når danskerne får det at vide, vil de vise større forståelse for, hvilke vilkår erhvervet har brug for.

Michael Brockenhuus-Schack afviser, at landbruget med kampagnen prøver at købe sig et godt image.

»Det tror jeg ikke, man kan. Vi skal hele tiden have fokus på, hvor vi skal gøre det bedre, både som sektor og hos den enkelte landmand. Man kan ikke købe et godt image, men man kan sagtens fortælle, hvordan vi bidrager til samfundets udfordringer, vækst og beskæftigelse,« siger han.

Klar til delegeretmøde

Bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer har nikket ja til projektet, og det er tanken, at omdømmeprojektet skal sættes i værk efter årsskiftet og køre tre år.

»Projektet indeholder en kæmpe involverende fase, som allerede er skudt i gang med møder blandt vore medlemmer. Vi arbejder stadig med at få projektet i søen og håber, at vi kan fortælle, hvad det skal omfatte på Primærdelegeretmøde i november,« siger Michael Brockenhuus-Schack.

Den samlede udgift for projektet ventes at være i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.