Naturpark Guldborgsund er vedtaget

 

 

 

 

Der findes mange kilometer skov og markveje, hvor alle kan færdes uden at skade de vilde dyr.

Friluftsrådet ønsker, at man, ud over dette, anlægger et netværk af stier i den uberørte natur. De skal gå langs vandløb, søer og levende hegn. Netop disse biologiske randområder, hvor en biotop støder op til en anden, er tætheden af dyr og dyreyngel allerstørst. En øget mennesketrafik her vil gøre ubodelig skade.

Er det virkelig nødvendigt, at vi mennesker også indtager disse sidste levesteder fra det vilde dyreliv?

Forslag om offentlige trampestier i naturfølsomme områder er da også tidligere blevet afvist af fagfolk. Med det resultat, at der ikke har kunnet etableres politisk flertal for en sådan ændring af naturbeskyttelsesloven. En ændring som ville være til stor ulempe for den vilde natur.

Med den nuværende lovgivning kan lodsejere ikke påtvinges trampestier ud over alle de markveje, som i forvejen er offentligt tilgængelige.

Lodsejere i Guldborgsund skal være opmærksomme på, at Friluftsrådet ikke får held til at liste en udhuling af naturbeskyttelsesloven igennem i forbindelse med oprettelse af Naturpark Guldborgsund.

Vidste du, at Naturpark Guldborgsund allerede er vedtaget? Har du undersøgt, om din jord er omfattet?

Har du tænkt på, at udbygningen af Naturpark Guldborgsund kan få konsekvenser for råderetten over din ejendom?

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle