Lønkursus gentages
Agri Nord
I Agri Nords lønservice står vi altid klar til at hjælpe vores landmænd med de udfordringer de står over for i hverdagen omkring løn- og ansættelsesforhold. Udfordringer er der nok af, hvilket vi fik bekræftet på vores første kursusaften for landmænd i januar. Knap 50 var mødt til en udbytterig aften med gode spørgsmål om aktuelle problemstillinger.
Da vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne på kurset i januar, har vi besluttet at arrangere endnu en kursusaften.
Stort set alle landmænd får lavet en ansættelseskontrakt. Det er dog af stor betydning, at den bliver udfyldt korrekt både i forhold til lovgivning og individuelle aftaler. Kurset tager også fat i seneste nyt inden for ansættelse af arbejdskraft inden og uden for EU. De ny syge-dagpengeregler vil også blive gennemgået samt multimediebeskatning og øvrige muligheder for fradag i lønnen inden skatteberegningen. Kurset foregår på Hobro Landbocenter torsdag 18. marts kl. 19.
Årsmøde for deltidslandmænd
Landboforeningen Limfjord
Torsdag 18. marts holdes årsmøde for deltidslandmænd på Landbo Limfjord, Skive. Der startes kl. 18.30 med lidt godt til ganen. Landboforeningen Limfjord er vært ved forplejningen. Herefter følger et indlæg ved Åse Svendsen, Nr. Hedelam, samt økonomikonsulent Bent Christensen med temaet: Nye indtjeningsmuligheder på dit deltidsbrug. Efter indlægget følger beretning og valg af udvalgsmedlemmer. Medlemmerne på valg modtager alle genvalg. Se hele programmet på www.landbo-limfjord.dk.
Kom i forårsstemning!
Gl. Viborg Amts Familielandbrug
Torsdag 18. marts kl. 19.00 hos Plantebutikken, Ravnstrupvej 27, Romlund.
Villy Mougaard fortæller om vinterskader, og hvordan vi kan redde de beskadigede planter. Efter kaffepausen fortsætter Villy Mougaard med at give tips til såning og stiklingeformering af planter i forårsmånederne.
Pris: kr. 80 for kaffe og foredrag. Udtrækning på indgangsbillet og amerikansk lotteri. Alle er velkomne. Familielandbruget Gl. Viborg Amts Havebrugsudvalget.
Foredrag
Ikast- Bordingegnens Seniorklub
Onsdag 17. marts kl. 9.30 i Ikast Svømmecenter.
Psykolog Inger Jacobsen fra Ulfborg taler om emnet: Ensomhed og fællesskab. Ensomhed er en af tidens store udfordringer, og hvis vi ikke erkender vores behov for fællesskab, vil ensomheden stige.
General- forsamling
Herningegnens Landboforeningers Seniorklub
Fredag 19. marts kl. 13.30 på landbrugscentret Heden & Fjorden i Birk.
Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der lysbilledforedrag ved Ruth og Vagn Olesen, Herning, om emnet: 25.000 km gennem USA.
Bliv din egen arkitekt
LandboMidtØst
Hvis du har en arkitekt i maven - eller en god idé til en tilbygning eller indretning derhjemme, som du gerne vil have ned på papiret, har LandboMidtØst et nyt kursus til dig.
Kurset er bygget op om et kreativt værksted, hvor der bliver masser af mulighed for selv at tegne og teste sine idéer af i praksis.
Første aften afsluttes med, at hver deltager vælger sig en hjemmeopgave som der arbejdes på til næste gang. Alle får således intensiv undervisning i deres individuelt udvalgte projekt og får konkrete idéer til det videre arbejde. Herudover får deltagerne undervisning i opmåling og optegning.
Dag 1, tirsdag 16. marts kl. 19.00-21.30. Dag 2, tirsdag 23. marts kl. 19.00-21.30. Sted: Den store sal, LandboMidtØst, Marsvej 1, Randers. Underviser, arkitekt Lene Mygind. Kursusgebyr, 625 kr. pr. deltager for begge dage, inkl. forplejning og materialer. Maks. deltagerantal, 12 personer. Tilmeldingsfrist 12. marts på www.lmo.dk eller 87 28 22 00.
Deltidslandmændenes årsmøde
Vestjysk Landboforening
Mandag 15. marts kl. 19.30 på Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, Ringkøbing.
Dagsorden: Velkomst og årsberetning ved formand Niels Aage Hansen. Valg af to repræsentanter til udvalget, på valg: Jens Bæk-Jensen og Søren Nørgaard. Evt.
Efter kaffen indlæg ved fåreavler Åse Svendsen, Skærbæk, Sønderjylland. Åse har fokus på så stor en del af jord til bord-kæden som muligt, og omtaler de udfordringer der er som iværksætter omkring avl, forædling, afsætning og økonomi mv. Der afsluttes med smagsprøver fra hendes produktion. Arr. Deltidsudvalget
Ordinær generalforsamling
Vestjysk Landboforening
Vestjysk Landboforening holder ordinær generalforsamling onsdag 17. marts kl. 19.00 i Højmark Forsamlingshus.
Dagsorden:
1. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt arbejdsplaner for det indeværende år.
3. Debat af bestyrelsens beretning.
4. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport 2009. Regnskabet kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af formand.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter. På valg: Gdr. Hans Chr. Tylvad, Hanning. Gdr. Ole Kjær, Ølstrup (modtager ikke genvalg).
8. Andre valg.
9. Eventuelt.
Søværnets Operative Kommando
Østjydsk Familielandbrug
Få en rundvisning på Søværnets Operative Kommando (SOK). Firmaet er vært ved kaffe m.m.
23. marts kl. 19.00. Sted: Carl Nielsensvej 4, 8000 Århus C. Tilmelding senest 19. marts, tlf. 87 28 26 77 el. 86 94 89 86. Arrangør: Hammel-, Odder- og Ryegnens Familielandbrug.
Generalforsamling
Centrovice
Indkaldelse til generalforsamling i Landboforeningen Centrovice.
Tid: Onsdag 17. marts kl. 19.00 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, Odense.
Fremtidens landbrug i Danmark
Centrovice
Kan Danmark fortsat være et landbrugsland og hvordan? Debatmøde mandag 22. marts. kl. 19.00på Centrovice, Lombjergevej 1, Ringe. Alle er velkomne.
Tilmelding nødvendig senest den 19. marts på tlf. 70 159 900 eller online.Gratis for medlemmer. For ikke medlemmer opkræves kr. 100.00 inkl. moms v/indgangen. Arrangør: Bestyrelsen i Centrovice
It uden cola og pizza
Jysk Landbrugsrådgivning
Kan du lære mere om it?
Hvis svaret er ja, så kom på to timers computerkursus arrangeret af Jysk IT. Se detaljeret program på www.jlbr.dk
Målgruppe: Deltidslandmænd og ægtefæller med interesse for at lære lidt mere it. Kurset holdes på Majsmarken 1, 7190 Billund, tirsdag 23. marts kl. 19 - 21. Pris: Kr. 150 inkl. kaffe/kage ekskl. moms. Tilmelding senest fredag 19. marts på tlf. 76 60 22 69 eller på mail pvt@jlbr.dk.
Økologi på deltid
Jysk Landbrugsrådgivning
Er du deltidslandmand og klar til forandring med fokus på mere sikkert økonomisk udbytte? Ønsker du, at det simple sædskifte skal gå hånd i hånd med det miljørigtige, vil du ha¿ mere liv i hegn og på mark, vil du være med til at dække den stigende efterspørgsel efter økologiske varer i fremtiden, og vil du gøre dig klar til at tage gevinsten, når konjunkturen vender til det bedre?
Så mød op og hør om fordele og muligheder ved omlægning til økologi! Jysk Økologi holder omlægningsmøder følgende steder kl. 19.00 - 22.00:
Mandag 15. marts, Ndr. Boulevard 100, Varde.
Tirsdag 16. marts, Majsmarken 1, Billund.
Onsdag 17. marts, Niels Bohrs Vej 2, Kolding.
Se mere på www.jlbr.dk
Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Årsmøde i KvægNøglen
Jysk Landbrugsrådgivning
Jysk Kvæg & Grovfoder holder årsmøde i KvægNøglen, hvor der sættes fokus på indtjeningspotentialerne i mælkeproduktionen.
Mødet er gratis for kvægnøglekvægbrugere, men alle er velkomne til en aften med et målrettet fokus på mælkeproduktionens DB. Pris for øvrige deltagere er 100 kr.
Mødet holdes mandag 22. marts kl. 19.30 på Majsmarken 1, 7190 Billund. Husk tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest fredag 19. marts.
Alternativ energi
Jysk Landbrugsrådgivning
Onsdag 17. marts kl. 19.00 - 22.00 holder brugergruppen Deltid, Jysk Landbrugsrådgivning, møde om alternativ energi og tilskud til udskiftning af oliefyr. Mødet holdes på Majsmarken 1, 7190 Billund.
Indlæg v/Peter Holst, aut. gas og vandmester, Stenderup Smedeforretning, samt konsulent Maria Eugster Klug, Jysk Landbrugsrådgivning. Se program på www.jlbr.dk Pris, kr. 100. Tilmelding senest mandag 15. marts, tlf. 76 60 21 00.
Årsmøde
Landbrugsrådgivning Syd
Årsmøde i Sønderjysk Familielandbrug
Torsdag 25. marts kl. 19.30 på Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov. Mødet indledes kl. 18.30 med middag for tilmeldte deltagere. Tilmelding på tlf. 73 74 20 20 Jytte S. Eskildsen eller Inga Poulsen. Dagsorden iflg. vedtægter, herunder valg af formand.
Husstands- vindmøller
Landbrugsrådgivning Syd
Torsdag 25. marts kl. 19.30 fortæller Lars Yong Mogensen fra Ecowind om muligheder samt økonomien i husstandsvindmøller. Sted: Ndr. Boulevard 95, 6800 Varde. Tilmeldingsfrist 23. marts på tlf. 73 74 20 20 (maks. 30 deltagere, så først til mølle-princip). Arrangør: Deltidsudvalget i Familielandbruget Sydvest
General- forsamling 24. marts
Nordsjællands Landboforening
Nordsjællands Landboforening holder generalforsamling 24. marts kl. 20 på Kulsviergården i Alsønderup ved Hillerød. Dagsorden iflg. vedtægterne. Vi starter kl. 18.00 med middag.
Kl. 19.00: Foredrag af Søren Ejlersen, kok, medstifter og næstformand i Aarstiderne, der siden 1999 har leveret råvarer direkte til forbrugernes hoveddør. Søren Ejlersen giver sit bud på, hvordan landbruget kan genfinde og udvikle sine kerneværdier og på den måde forene alsidighed og produktionspotentiale med god forretning.
Kom til generalforsamlingen og hør mere om årets gang og vores fælles udfordringer. Giv os din mening om og bud på, hvordan vi som landboforening bedst kan agere for at sikre optimale vilkår i fremtiden for landbrug og landboere i Nordsjælland. Ved generalforsamlingen uddeles Landboprisen, og Nordsjællands Landbrugsskoles Fond kårer årets unge landmand. Tilmelding til spisning senest 16. marts, nola@nola.dk eller 48 22 52 00.