Foto: Claus Solhøj
Har naboerne også køer? Køber du dyr ind? Har du styr på de daglige rutiner, der skal forebygge smitte? Spørgsmål som disse kommer alle kvægbrugere til at skulle tage stilling til med EUs nye dyresundhedspolitik.
Undgå at indkøbe dyr. Er det nødvendigt at indkøbe dyr, så få dem testet og hold dem i karantæne. Lad være med at deltage i dyrskuer og udstillinger. Undgå kontaktsmitte udefra, hvad enten det er dyr, vand, foder, mennesker eller redskaber.
Følges de fire råd, er kvægbesætningen ret godt beskyttet mod smitte udefra.
Så enkel er virkeligheden bare sjældent. Men fremover vil der blive markant mere fokus på smittebeskyttelsen, når EUs dyresundhedsstrategi bliver vedtaget, formentlig under det danske formandskab i 2011.
Her er grundtanken, at den enkelte landmand skal have et større ansvar og i højere grad end i dag være sin egen 'grænsedyrlæge'. Samtidig er hele erstatningsområdet ved udbrud af smitsomme sygdomme i spil, og konsekvensen af det vil formentlig blive, at erstatninger og tilskud vil afhænge af dels landmandens egen indsats, dels sygdommenes farlighed for mennesker.
100 point til start
Geografi, indkøb og daglige rutiner. Det er de tre komponenter, Dansk Kvæg arbejder med i et udkast til et smittebeskyttelsesindeks (SBI).
SBI'et skal give den enkelte kvægbruger et indblik i sin egen status og sætte fokus på, hvor han er 'sårbar' og skal være opmærksom. Og indekset skal kunne bruges, når der handles dyr mellem besætninger og ved færdsel mellem bedrifter, hvad enten det gælder mennesker, hjælpestoffer eller redskaber.
SBI'et, der endnu kun er på en slags teststadie, tildeler som udgangspunkt alle kvægbrugere 100 point. Og så tælles der ned, hvis man altså ikke er den eneste kvægbruger på en fjerntliggende ø, der aldrig køber dyr ind og desuden har en godkendt smittebeskyttelsesplan med nøje styr på alle daglige rutiner.
Indkøb vejer tungt
Geografien tæller med 20 point i SBI'et. Det er ikke ligegyldigt, om kvægbedriften ligger ved Hillerød med meget få besætninger i området eller i et kvægintensivt område ved Holstebro.
Indkøb tæller med 60 point. Halvdelen af alle kvægbrugere indkøber aldrig dyr, yderligere 40 procent handler ikke ret meget, mens ti procent står for 70 procent af handelen, for eksempel ved udvidelser eller som følge af dårlig reproduktion.
Endelig tæller de daglige rutiner, herunder en godkendt smittebeskyttelsesplan, med 20 point.
Vigtigt med fokus
Er man 'belastet' på ét område, er logikken i Dansk Kvægs udkast, at man bør og kan kompensere ved at øge indsatsen og sikre sine point på de andre områder.
"Hvis man bor et skidt sted, hvor der er mange køer, så skal man nok passe på sine handelspoint. Hvis man handler meget, så bør man være rigtig opmærksom på sin smittebeskyttelsesplan og daglige rutiner. Hvis man ikke gør noget på nogen af felterne, skal man som kvægbruger nok ikke forvente, at der er særlig megen hjælp at hente, hvis besætningen bliver smittet," forklarer kvægfagdyrlæge Esben B. Jakobsen, Dansk Kvæg.
Et fælles ansvar
Esben B. Jakobsen understreger samtidig, at arbejdet med SBI tager udgangspunkt i de forhold, der er på den enkelte bedrift.
Det er nemlig Dansk Kvægs klare opfattelse, at skal smittebeskyttelsen øges, skal den enkelte kvægbruger og hans rådgivere have medejerskab. Det skal være et fælles ansvar, der udspringer af en fælles forståelse af problemet i respekt for de vidt forskellige forhold på bedrifterne.
Der må ikke blive tale om endnu en ny lovgivning, som bliver trukket ned over hovedet på kvægbrugerne, hvis smittebeskyttelsen skal blive en succes, advarer Dansk Kvæg.
solhoej@landbrugsavisen.dk
33 39 47 64