GMO-afgrøderne stormer frem verden over, som du kan læse på marksiderne i ugens avis. 14 millioner landmænd verden over dyrker de modificerede afgrøder, og da Kina nu har godkendt GMO-udgaver af de helt fundamentale fødevarer, majs og ris, ventes et veritabelt boom. 110 mio. små landbrug venter bare på den ny-udviklede GMO-ris, der er modstandsdygtig mod insektangreb.
Her i Europa går det tilbage for GMO-afgrøderne. Under en promille af verdens GMO-arealer ligger i Europa. Bortset fra Spanien tøver det gamle kontinent på tyvende år - ikke fordi man har vedtaget et nej til GMO, men fordi man omvendt heller ikke kan tage sig sammen til et ja.
Den efterhånden dominerende opfattelse blandt verdens økonomer er, at efter finanskrisen vil Europa definitivt have tabt sin rolle i verdensøkonomien. Asien og Sydamerika buldrer frem, og i USA er erhvervslivet så innovativt og dristigt, at landet klarer sig, selv efter ufatteligt store underskud. Men i Europa står tingene stille, hvilket ikke mindst GMO-diskussionen er et lysende klart eksempel på.
Forsigtighedsprincippet, kaldes det - og jovist er det fornuftigt at være forsigtig. Men det argument kan bruges imod enhver fornyelse, og somme tider handler forsigtighed også om at turde det nye, da den gamle teknik langtfra altid er den bedste og sikreste. Imens kører verden videre, og ny, værdifuld viden hentes alle andre steder end hos os. Taberne er europæiske forskere, virksomheder og landbrug, der reelt afskæres fra en efterhånden temmelig gennemprøvet teknik. Fordi ingen i Europa tør træffe en beslutning.