Den daglige tilvækst er langsommere for en stud end for en tyrekalv, grovfoderandelen er også højere, og endelig bliver studen dobbelt så gammel som tyrekalven inden slagtning. Det betyder, at en stud alt andet lige udleder mere metan end en tyrekalv.
Omvendt æder studen mere og ringere græs end tyrekalven, fordi studen typisk græsser på ekstensive arealer, og det tæller på plussiden i CO2-regnskabet. I hvert fald på kort sigt, men ikke nødvendigvis på længere sigt, hvis de samme arealer fik lov at springe i skov.
Men hverken stude eller tyrekalve kommer som bekendt af ingenting. Der har været et moderdyr. Hvis studen er et 'restprodukt' fra en ko i en mælkeproduktion, begynder den så på bar bund i CO2-regnskabet, eller skal moderdyrets CO2-udledning tælles helt eller delvist med, som den bør i ammekobesætninger?
"Arbejdet med at lave disse regnskaber, som bestemt er relevante, burde nok begynde med, at man afklarede og blev enige om forudsætningerne," påpeger kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening.
Foreningen er selv i gang med at lave CO2-regnskaber på udvalgte økologiske bedrifter, hvor man går helt ned i detaljen og kigger på alle tilførsler og bortførsler. Arbejdet ventes afsluttet sidst på året.