Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Få den rette bundlinje

Landbrugsavisen.dk
Fredag 12. marts 2010
Annonce
Af økonomikonsulent Jakob Ræbild Nørgaard, Agri Nord.

Vi er nu godt i gang med regnskabssæsonen, og som en del landmænd har bemærket, er det et nyt regnskab de modtager i år.

Der er blandt andet en del nye udtryk og begreber i regnskabet, som for eksempel urealiseret regulering af gæld.

Opstillingen af regnskabet er heller ikke den samme som sidste år. Det gør det selvfølgelig mere besværligt at sammenligne med sidste år.

Det er dog fortsat vigtigt, at landmanden indgår i et samarbejde med sin økonomikonsulent, så vi sammen sikrer, at regnskabet giver det rigtige billede af bedriftens tilstand. Dermed sender vi også de rigtige signaler til de samarbejdspartnere, finansielle som andre, der har interesser i bedriften.

Værdi af eget korn indgår i regnskabet med en pris på for eksempel 76 kr. pr. hkg. En landmand får gennemgået sit regnskab og oplyser, at han har købt korn i høst til 88 kr. pr. hkg, hvorfor er det ikke det, som ligger på lager? Med store beholdninger af korn er det vigtigt at få de rigtige beholdninger af eget og indkøbt korn med i regnskabet. I eksemplet betød det et forbedret resultat på 60.000 kr.

På samme måde gør det sig gældende med grovfoder, hvor man kan underestimere lagret, hvis der er flere foderenheder pr. meter end forventet.

I år kommer der som noget nyt et anlægskartotek i regnskabet. Her kan man se alle aktivers værdi samt forventet levetid. Brug som landmænd lidt tid på at tjekke det igennem. Det er væsentligt, at anlægskartoteket afspejler de rigtige værdier og levetider på de enkelte aktiver.

Det er blot nogle af de områder, hvor landmænd aktivt kan være med til sikre det rette, troværdige billede af bedriftens tilstand over for sine samarbejdspartnere. Samtidig vil indsatsen ofte give et bedre resultat på bedriften - og hvem ønsker ikke det?

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.