Det er ulovligt, men velkendt, at traktorer chiptunes. Også her fraskriver tuneren sig ansvaret for konsekvenserne. Samtidig er det kendt politik, at man som kunde sætter traktorens fabriksgaranti eller serviceaftale på spil, hvis forhandleren finder ud af det.
Ud over at dynamometerteste traktoren er der forskellige metoder i brug for at afsløre chiptuning.
John Deere bruger i forbindelse med service at sende motorstyringens software til en server på fabrikken. Denne server kan ikke genkende softwaren, hvis der har været pillet ved den af andre end dem selv.
Hos Fendt er man på vej med et system, hvor transmissionen kan sladre til montøren om, hvor mange heste motoren yder.