Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Gå aldrig på kompromis med kvaliteten på majsfrø

Af Torben Worsøe
Fredag 12. marts 2010
Annonce
Køb kun sorter der er afprøvet i Landsforsøgene, understregede landskonsulent Martin Mikkelsen, da han talte om topudbytte i majs.

Der er masser af ting, man skal tage højde for, når man afgiver bestilling på majsfrø. For er der én ting der er vigtig, er det, at man aldrig skal gå på kompromis med frøkvaliteten. Det understreger landskonsulent Martin Mikkelsen.

"Køb kun sorter der er afprøvet i Landsforsøgene. Hovedparten af arealet skal sås til med sorter der er afprøvet i to år, resten kan sås til med sorter der kun er afprøvet et år. Vælg derefter to eller tre sorter, og dyrk dem hver for sig," anbefaler Martin Mikkelsen.

Tjek frø før såning

At vælge sort og træffe aftale med leverandøren er imidlertid ikke nok. Lige så vigtigt er det at tjekke de frø, man modtager, understregede Martin Mikkelsen.

"Tjek at frøet er plomberet i den sæson, hvor det skal bruges. Gem den blå mærkeseddel og hold styr på, hvad der er sået hvor. Skift gerne sort midt i en mark, så man kan sammenligne resultaterne, hvis der opstår problemer omkring fremspiringen," siger Martin Mikkelsen.

Netop fremspiringen var et problem hos en af deltagerne under grovfodermatchen sidste forår. Det var Martin Mikkelsen selv der opdagede den dårlige fremspiring.

Store frø sikrer bedre etablering. Derfor: Vej sækkene, når du har modtaget dem. En sæk med 50.000 bejdsede frø skal veje mindst 14 kg og en sæk med ubejdset frø til økologisk dyrkning mindst 15 kg, understregede Martin Mikkelsen.

God økonomi er ikke kun højt udbytte

Der kan være rigtig mange penge at tjene ved at vælge de bedste sorter, påpeger Martin Mikkelsen, og det er ikke altid de sorter der giver det højeste udbytte, som også giver den bedste økonomi, understregede han.

"For sorterne til helsæd afhænger det i høj grad af sorternes kvalitet ¿ især fordøjeligheden af cellevæggene," siger Martin Mikkelsen.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.