Så kom marts og dermed foråret - men stadig er det vintervejr. Dog tøede det den sidste februarweekend så meget, at man kunne konstatere, at vintergækkerne stod med hvide spidser neden under sneen. Sproggruppebørnene skal klippe gækkebreve, så hvis de skal kunne sætte en vintergæk i brevet, skal vi vist have en flok vintergækløg ind i en urtepotte.
Jeg har med nogle af mine sproggruppebørn været på bondegårdsbesøg. Erik, bondemanden, og hans forældre tog pænt imod os og lod os se og røre dyrene, smage rigtig mælk, tumle i halmen og ikke mindst prøve at sidde i traktorerne. Det har været rigtig godt med disse bondegårdsbesøg, og børnene snakker stadig om alt det, vi oplevede derude. Nogle af ungerne spiste masser af valset korn, og det står for dem, at bondemandens havregryn er de bedste, de har smagt.
Et af børnenes far er butiksslagter, og ham har vi også besøgt. Vi blev også dér vist rundt, fik gode forklaringer, og alle børnene kunne være inde i det store køleskab. Imponerende! I næste uge skal vi besøge brandstationen og se, hvor hurtigt en brandmand kan komme i flyverdragten.
Det er virkelig godt for børn at komme på besøg på »rigtige« steder i stedet for altid at blive slæbt rundt i forlystelsesparker. På vores »virksomhedsbesøg« er der noget for alle sanser og dermed meget at lære. Nogle børn bliver ret overvældede af alle indtrykkene, når de kommer ind i en stald, men de fleste bliver hurtigt trygge.
Min kollega i sproggrupperne og jeg tror ikke på, at børn lærer så meget sprog (eller noget andet) ved kun at snakke om tingene. Vi er sikre på, at de skal ud og have fingre i tingene, ud at opleve noget. Så er det, at tingene bliver vigtige og interessante, og så fæstner ordene sig, og man erhverver sig viden.
Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, så kedede jeg mig frygteligt. Jeg var sådan én, der kørte rundt på stolen, kiggede ud ad vinduet, glemte at høre efter og bare glædede mig til at få fri. Jeg vil påstå, at det, jeg lærte i folkeskolen, kunne jeg have lært på et par weekendkurser som voksen. Jeg lærte såmænd meget mere ved at gå til hånde derhjemme på mine forældres landbrug og snakke med de voksne om dette og hint.
Nogle af vores sproggruppebørn kan i starten være lidt bekymrede for de oplevelser, vi byder dem, men efterhånden bliver de trygge og stoler på, at vi ikke byder dem mere, end de kan klare, og så er det, at de virkelig tager fra og bliver dygtige.
Og som underviser er det fantastisk at kunne byde ungerne på den ene gode oplevelse efter den anden. Jeg glæder mig altid til at skulle i sproggruppe, og jeg kan også selv lære noget, når jeg kommer på besøg hos folk i andre erhverv, der kan deres kram.