Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Grøn Vækst sætter landbruget på afgrundens rand

Af gårdejer og bestyrelsesmedlem i LandboSyd Lorens Peter Lorenzen, Avnbøløstenvej 69 A, 6400 Sønderborg
Fredag 12. marts 2010
Annonce

Regeringens planer om såkaldt Grøn Vækst er en alvorlig trussel, ikke alene mod danske landmænd, deres familier og landbrug, men mod vores fælles samfundsøkonomi.

Samtidig er tusindvis af arbejdspladser i fødevareindustrien og i den øvrige følgeindustri, der servicerer landbruget, i fare for at blive tabt på gulvet.

Planen er svær at forstå. Vores rådgivere har dog regnet sig frem til, at Grøn Vækst kan koste op imod 3.000 kroner pr. hektar hos f.eks. en svineproducent. Samlet ender regningen til landbruget i milliardklassen.

Personligt dyrker jeg godt 200 hektar, og omkostningerne til Grøn Vækst risikerer at løbe op i cirka 600.000 kroner. Det kan min bedrift ikke bære i den nuværende krise, hvor priserne på landbrugsprodukter er lave.

Hvis planerne føres ud i livet, vil det føre til masselukninger af landbrug. Det vil uundgåeligt føre til tab af arbejdspladser på slagterier, mejerier, i byggesektoren, den lokale elektriker, VVS-forretning, smed, maskinhandler osv.

Det er altså helt almindelige danskeres gode job, der er på spil ¿ ikke blot landmandens. Samtidig er den miljøgevinsten - minimal i forhold til den pris vi alle kommer til at betale.

Jeg vil kraftigt opfordre alle medlemmer til at møde op til de kommende generalforsamlinger. Vi folkevalgte har behov for indspil til, hvordan vi skal reagere i den aktuelle situation.

Skal vi sammen demonstrere foran Christiansborg? Skal vi blokere veje med traktorer, eller hvad skal der til for at synliggøre, at vi ikke kan stå model til yderligere begrænsninger i vores produktionsvilkår.

Vi har brug for at stå sammen om fælles modtræk mod Grøn Vækst, som truer med at trække tæppet helt væk under landbruget og en masse danske arbejdspladser. Vi har behov for at vide, hvilket klart signal vi skal sende til Danmarks nye miljøminister, Karen Ellemann, og den nye fødevareminister, Henrik Høegh.

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.