Foto: Jens Tønnesen.
Vandplanerne kan slet ikke lade sig gøre i den form, der lægges op til, mener Niels Blem Sørensen, der i givet fald skal ud at finde 220 hektar ekstra for at komme af med sin gylle.
Regeringens vandplaner vil, hvis de bliver gennemført, som de ligger nu, give husdyrproducenter enorme problemer med at komme af med gyllen.
I visse områder, der afvander til Lillebælt, Limfjorden og Det Sydfynske Øhav, skal udledningen af kvælstof reduceres med cirka otte kg kvælstof pr. hektar.
Det svarer ifølge Landbrug & Fødevarer til, at man skal gøde med 50-80 kg kvælstof mindre pr. hektar, eller reducere udledningen på anden vis.
Svineproducent Niels Blem Sørensen ved Kolding er rystet.
"Jeg kommer til at mangle 220 hektar at køre gylle ud på," siger han.
Det har Kolding Herreds Landbrugsforening regnet ud.
Han driver en bedrift på 250 hektar med 500 søer og 14.500 smågrise. De 6.500 leveres som slagtesvin. I dag kører han gylle fra 1,4 dyreenheder ud pr. hektar, men hvis han skal leve op til de reduktionskrav for kvælstof, der ligger på bordet i dag, kan han kun køre gylle fra 0,8 dyreenheder ud.
Ergo skal han bruge næsten dobbelt så megen jord, og hvis alle andre også skal det, tror han, det bliver umuligt.
"Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," siger han.
På koldingegnen er der cirka 1,2 dyreenheder pr. hektar, så gyllen skal i givet fald køres noget længere væk.
"Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle finde jorden, og det vil kræve en masse transport at køre gyllen ud på så kæmpe et areal," siger han.
Andre virkemidler
Han er klar over, at det ikke nødvendigvis er alle hektar, kvælstofudledningen skal reduceres lige meget fra. Der skal muligvis tages jord helt ud af drift, så man kan bruge mere gødning på andre jorder.
"Men det giver jo ikke mere jord at køre gyllen ud på," konkluderer han.
Han er også bekendt med, at gylleseparering og biogasanlæg skal være med til at løse miljøproblemerne.
"Men det fine ved det er jo, at der ikke bliver mindre kvælstof til markerne," siger han.
Derimod kan man muligvis bruge lidt mere af gyllen til at fuldgøde på egne arealer. I praksis er det dog ikke så enkelt, for hos Niels Blem Sørensen har afgrøderne brug for startgødning i form af handelsgødning med svovl.
Koster 725.000 kr. årligt
Regningen for at leve op til vandplanerne, som de ser ud lige nu, på en bedrift som Niels Blem Sørensens løber ifølge hans konsulent op i 725.000 kr. årligt. Dels til at løse gylleproblemet, dels til at dyrke flere efterafgrøder, skifte vintersæd ud med vårsæd og købe mere foder ind, som han hidtil selv har kunnet dyrke på egne marker.
"Det kan jeg ikke leve med. Det kan ikke lade sig gøre at eksistere på, det er hårdt nok, som det er i forvejen," siger han.
Men kunne han ikke bare skrue ned for sin svineproduktion, så der ikke var så megen gylle?
"Det kunne jeg da godt, men så kan jeg ikke forrente min gæld," siger han.
Så ville han være nødt til at lukke bedriften og lade bankerne overtage den, som den er, mener han.
"Det vil jeg simpelthen ikke være med til. Det kan ikke være rigtigt, at et erhverv, der bidrager så meget til det samfund, skal ødelægges, og jeg tror ikke, politikerne vil gennemføre det, når de ser konsekvenserne," tilføjer han.
thalbitzer@landbrugsavisen.dk
Tlf. 33 39 47 41
I de mørkegrønne områder skal udledningen af kvælstof reduceres med seks til ni kg pr. hektar. Det svarer til en N-norm der er 50-90 kg mindre pr. hektar.