Juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen.
Når Folketinget 16. marts vedtager en omfattende liberalisering af landbrugsloven, forsvinder en lang række begrænsninger for, hvor store landbrug må være, og hvem der må eje et landbrug.
Men de mange lempelser af ejerformer, husdyrlofter, areal- og afstandskrav får ikke glædestårerne frem i øjnene på danske landmænd nu og her - den økonomiske kriser overskygger de nye muligheder.
"Landmændenes reaktioner er meget præget af den aktuelle situation. Det får jo ikke priserne på deres varer til at stige, at de nu får lempeligere vilkår for at erhverve og drive landbrugsejendomme. De siger: Vi har alligevel ikke råd til at udvide eller købe, hverken på den ene eller anden front," siger juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, Landscentret, som for tiden gennemfører en række kurser i den nye landbrugslov.
Medarbejdere kan overtage
Til gengæld er mange landmænd interesserede i de udvidede muligheder for selskabseje - de åbner nemlig for nye løsninger på generationsskifteområdet, fortæller Morten Haahr Jensen.
Han forudser, at en mange nu vil vælge at generationsskifte deres bedrifter til nære medarbejdere i stedet for til en søn eller datter. Det kan de gøre ved at omdanne deres bedrifter til aktieselskaber, og ved, gennem et løbende salg af aktierne, at overdrage bedriften til en betroet medarbejder.
"Den model har eksisteret i mange år og været lovlig inden for familien. Nu får man muligheden for også at bruge selskabskonstruktioner i generationsskiftet i forhold til alle mulige andre, der skal være den kommende generation på gården," siger Morten Haahr Jensen.
Han tilføjer, at modellen også giver mulighed for at splitte meget store bedrifter op og eksempelvis afhænde husdyrproduktionen til én medarbejder og planteavlen til en anden.
"Der findes ikke mange bedrifter der er så store, at de er umulige at generationsskifte - men vi ved, de er der. Det her giver mulighed for at håndtere det."
Fortrinsregler kan undgås
Med den nye landbrugslov forsvinder den personlige bopælspligt, og enhver vil kunne købe landbrug uanset uddannelsesmæssig baggrund.
Den ændring vil formentlig blive brugt af produktionslandmænd til at undgå at komme i karambolage med fortrinsreglerne, som er bevaret i redigeret form i den nye landbrugslov.
"De driftige landmænd, som også fremover risikerer at få problemer med fortrinsreglerne, får jo nu muligheden for at lade deres ægtefælle opkøbe ejendommen, selvom de pågældende ikke er uddannede. Det giver lidt flere valgmuligheder for dem, der virkelig ønsker at vokse sig store," siger Morten Haahr Jensen.
Afstandskrav væk
Med den nye landbrugslov forsvinder afstandsgrænsen på 10 km, så landmænd kan tilkøbe fjernere beliggende ejendomme.
Den ændring vil formentlig få som sideeffekt, at den enkelte ejendoms beliggenhed bliver endnu mere afgørende, og at prissætningen på landbrugsejendomme i fremtiden kommer til at variere mere end i dag, forudser Morten Haahr Jensen.
"Køberkredsen til velplacerede ejendomme - uden en masse miljømæssige restriktioner - vil blive absolut større, når man som køber kan skue længere væk. Omvendt vil de uheldigt placerede ejendomme ikke have det samme køberpotentiale i fremtiden," vurderer Morten Haahr Jensen.
christensen@landbrugsavisen.dk
33 39 47 62
Er det landskaber som dette, der vil lokke oliesheiker og tyske pengemænd til at gribe dybt i pengepungen?