Dels frygten for, at velhavere fra ind- eller udland vil opkøbe landbrug til sommerhuse og dermed svække lokalsamfund og andre landmænds muligheder.
Dels betænkeligheder ved, at udenlandske pengetanke og pengemænd vil investere i dansk landbrug udelukkende med profit i tankerne, og uden interesse eller engagement i lokalsamfund og danske samfundsinteresser.
Men Morten Haahr Jensen, juridisk specialkonsulent på Landscentret, stiller sig tvivlende over for begge skrækscenarier - i alt fald på kort sigt.
Landmand i selskabet
"Det er jo rigtigt, at vi lukker op for kapitalfonde og udenlandsk kapital, men man skal huske på, at der fortsat skal være en landmand med i selskabet - en fysisk person, som skal være medaktionær.
Og så kan man jo i øvrigt spørge sig, hvem der i det hele taget vil investere i et erhverv der er så gældsplaget. Det er nok mere på sigt," siger han.
Han fremhæver også, at den nye landbrugslov rummer modtræk mod at velhavere - danske eller udenlandske - kan opkøbe attraktivt beliggende landbrugsejendomme blot for at benytte dem som sommerhuse.
"Hvis man ikke selv opfylder bopælspligten, men har en lejer til at opfylde den for sig, må man ikke opholde sig på gården, med mindre det sker i tilknytning til driften af ejendommen."
hac