Loven om det aftagende merudbytte!
Et vigtigt begreb at holde sig for øje, fremgik det, da landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg, på Kvægkongressen mandag eftermiddag under den fælles overskift Producer mælk til under én krone kiloet beskæftigede sig med økonomisk optimalt foderniveau.
Det aftagende merudbytte betyder kort fortalt, at hvis man for eksempel øger foderniveauet fra 21 til 22 FE, øges mælkemængden ikke nær så meget, som når foderniveauet øges fra 18 til 19 FE. Derved er der et økonomisk optimalt foderniveau, og det vil altid være lavere, end det niveau der giver den højst opnåelige ydelse.
Mange faktorer er afgørende for niveauet, men prisen på mælk og foder er meget væsentlige.
"Det betyder, at de svingende priser på foder og mælk gør det vigtigt at sikre sig, at køerne nu også betaler for den sidste foderenhed," fastslog Ole Aaes.
Dyrt protein
Loven om det aftagende merudbytte gælder også mængden og kvaliteten af protein, hvor der for eksempel kan vælges mellem dyr sojaskrå og billig rapsskrå eller endda foderurea.
I modsætning til foderniveauet er der ikke på samme måde et optimeringsredskab, der giver en økonomisk vurdering af protein.
"Men vi har en biologisk viden der gør os i stand til at sammenligne de forskellige proteinkilder og vurdere, hvor meget protein det er nødvendigt at supplere med. Når protein er dyrt, og der er stor forskel på prisen på det protein, der skal indkøbes, er denne vurdering nødvendig. Vi kan ikke længere tillade os ikke at vurdere mængde, kvalitet og pris i relation til mælkeydelsen. Den vurdering har vi ikke behøvet at lave i mange år, fordi proteinprisen var meget lav," lød det fra Ole Aaes.
Mineralblandingen
Den lave mælkepris betyder, at også mineralblandingen skal gøres billigere.
Bedrifterne imellem er der stor forskel i udgifterne til mineralblandinger, og hovedparten af forskellen skyldes specielle ønsker til mineralblandingerne, som ikke nødvendigvis er holdt op mod det merafkast, der kan forventes af disse fordyrende ting.
Ole Aaes gav som eksempel, at mineralblandingen kan være tilsat et ydelsesfremmende produkt, som måske betaler sig ved en mælkepris på tre kr. pr. kg, men måske ikke ved en pris på 1,90 kr. pr. kg.