Dårlige dræn giver oversvømmelse, dårlig bæreevne og lille roddybde.
Når man laver drænanlæg, skal drænene dels have den rette hældning, dels udmunde over vandoverfladen for at drænene er selvrensende. Men når man holder op med at oprense og skære grøde i et vandløb, vil vandstanden stige, og vandet vil løbe langsommere. Når vandet i vandløbene stiger, vil markdrænene munde ud under vandoverfladen, så vandet ikke længere kan løbe frit ud. Det vil få drænene til at stoppe.
Christian R. Jensen, docent ved KU-Life, der har undervist i dræning på universitetet i næsten 30 år og skrevet en lærebog om emnet, bekræfter, at det vil true de drænsystemer der afvander til de pågældende vandløb.
»Hvis vi påvirker dem uden at tænke os om, kan det gå grueligt galt med vores produktionsjord,« siger han.
Når drænene sander til, vil der ifølge Christian R. Jensen ske tre ting. Dels kan jorden ikke længere bære maskinerne forår og efterår. Dels vil store dele af markerne blive våde. Nogle steder går hele marken tabt, andre steder vil man kunne dyrke jorden imellem pletterne. Det vil være meget besværligt, og kostbar jord går tabt. Risikoen for at høstmaskinerne kører fast vokser.
Endelig vil det gå ud over udbytterne også i de dele af marken, der eventuelt stadig er dyrkbar, fordi rodzonen bliver mindre. Hverken landbrugsafgrøder eller træer for den sags skyld kan tåle at stå med rødderne i vand. Rødderne breder sig altså kun ned til, hvor de møder vand, og uden dræn bliver roddybden mindre.
»Planterne behøver stor roddybde, især hvis de skal klare sig i en tørkeperiode,« siger han.
Derfor har landbruget forbedret dyrkningsværdien af jorden i flere hundrede år ved at dræne jorden. I dag, hvor man har effektive gravemaskiner, lægger man typisk drænene i en meters dybde.
