Vandplaner gør Danmark ufattelig vådt

Regeringens vandplaner, som blev fremlagt i januar, kan ødelægge en fjerdedel af landbrugsjorden, fordi man hæver vandstanden i 7.300 kilometer vandløb, så dræn sander til, mener agronom og gårdejer.

Om kort tid kører traktorer, gyllevogne og såmaskiner ud på de danske marker, og det kan lade sig gøre på langt de fleste jordtyper, fordi markerne er drænede. Men hvis de vandplaner, som regeringen fremlagde i januar, gennemføres ukritisk, risikerer man, at en fjerdedel af det danske landbrugsareal bliver ødelagt. Markerne bliver nemlig mere eller mindre oversvømmede og dermed uegnede både til at køre på og dyrke afgrøder på.

Det påpeger agronom og gårdejer Jan Hjeds, Veflinge, der får opbakning af flere eksperter. Han mener, at regningen kan løbe op i 100 mia. kr.

7.300 km vandløb

Problemet er, at der i vandplanerne står, at 7.300 kilometer vandløb af hensyn til dyr og planter skal forbedres. Forbedringen skal ske ved, at man undlader at vedligeholde dem, det vil sige skære grøde og rense op.

"For landbruget er det ikke en forbedring, men en alvorlig forringelse," påpeger Jan Hjeds der frygter, at det vil ødelægge drænene og forsumpe cirka en fjerdedel af Danmarks landbrugsarealer.

Sammenlagt svarer 7.300 kilometer til strækningen fra København til Zambia eller en fjerdedel af Danmarks 28.000 kilometer vandløb.

"Danmark bliver ufattelig vådt," frygter han.

Han har studeret vandplanerne og konstateret, at det i mange tilfælde kun er dele af et vandløb, man vil ændre vedligeholdelsen på. Det betyder reelt, mener han, at flere kilometer vandløb end de 7.300 kilometer bliver berørt.

"Når man ændrer vandstand og vandhastighed, får det også betydning for den del af vandløbet, der ligger opstrøms," siger han.

Et til to år

Mange steder i landet har man allerede fået en forsmag på, hvad manglende grødeskæring og oprensning vil betyde. Problemet opstår, fordi der ikke længere er frit udløb fra drænrørene til vandløbet.

Vandløbsentreprenør Søren Aarøe, Hårslev, har passet vandløb i 48 år. Hans erfaring er, at man oprindeligt altid rensede vandløbene, så drænudløbene var fri. Fra omkring 1990 holdt amterne op med at passe deres vandløb, og så steg vandstanden gradvist. I dag er den mange steder 20-40 cm højere end før.

"Det er meget problematisk, drænene bliver helt ødelagt, når vandløbet ikke bliver renset tilstrækkeligt op," siger han.

Det samme erfarer drænmester Jørgen Nielsen. Morud. Han har de senere år spulet mange dræn på Nordfyn, hvor der blev sløset med vedligeholdelsen af vandløb. Han har erfaret, at drænene stopper til i løbet af et til to år. Det er nærmest håbløst at spule, for drænene stopper hurtigt til igen, når der ikke er frit afløb til vandløbet.

"Det ødelægger afdræningen helt og gør, at markerne forsumper," siger han.

100 hektar pr. km

De dræn, der løber ud i et vandløb, afvander store bagvedliggende arealer. Drænene kan ligge i en afstand fra alt under 100 meter og op til flere kilometer væk fra vandløbet. Hvis man regner med, at drænene går 500 meter på hver side af et vandløb, vil en kilometer vandløb afdræne 100 hektar. De 7.300 kilometer vandløb, der er omfattet af vandplanernes ændringer, svarer altså til 730.000 hektar - en fjerdedel af landbrugsarealet.

Jan Hjeds peger på, at der i regeringens Grøn Vækst-pakke står, at landbruget skal have kompensation for de gener, vandplanerne påfører landbruget.

"Det kan blive en meget dyr omgang," påpeger han.

Hvis jorden bliver værdiløs, og man sætter værdien til bare 150.000 kr. pr. hektar, svarer det til over 100 mia. kr.

Mosaiklandskab

I dag er 60 procent af landbrugsjorden drænet. Dræningen begyndte så småt i 1700-1800-tallet.

"Den gang var der ufattelig vådt," siger Bo Fritzbøger, der er lektor i landskabshistorie ved Københavns Universitet.

Inden dræningen tog fart, var Danmark et mosaiklandskab, hvor mosaikken bestod af våde lavninger, som ifølge Fritzbøger var en ganske væsentlig begrænsende faktor for dyrkningen. Det kan man eksempelvis se af de gamle matrikelkort.

"Det, der i dag er en stor dyrkbar mark, var før dræningen noget rod," siger han.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Se vandplanerne klik på www.blst.dk/Vandognatur/Vandplaner/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle