
Foto: Morten Thomsen.
Jeg inseminerer 26 søer på en halv time, siger Jac Wismans, der her viser hvordan han sætter insemineringsbøjlen af hård plast ned over soens ryg. Han er forbavset over, hvor megen tid danske besætninger bruger på at inseminere.
"Jeg har kontakt til en tysk slagtesvineproducent, der kun bor 30 km væk. Han har 5.000 stipladser, og jeg håber, vi kan lave en aftale."
Sådan lyder det fra Jac Wismans, der har sin svineproduktion i Castenay i den sydlige del af Holland. Med 800 søer og smågrise, og en mindre slagtesvineproduktion, er han en typisk hollandsk svineproducent. Hans nærmeste naboer til begge sider er ligeledes svineproducenter, og den tætte koncentration af svin i denne del af Holland giver nogle særlige udfordringer omkring luftvejssygdomme.
Selv om de tre svineproducenter har en del spredte beboelser inden for nogle få hundrede meter fra deres stalde, og mindre end en halv kilometer til den nærmeste by, er placeringen tilsyneladende ikke årsag til nabotvister på grund af lugt, støj, gylletransport eller andet.
"Men når vi ligger så tæt på andre svineproducenter, som vi gør, er vi nødt til at vaccinere for mange luftvejssygdomme," forklarer Jac Wismans.
Han indkøber polte på 25 kg, og indtil de når en alder på 240 dage, vaccinerer han dem i alt 13 gange mod otte forskellige sygdomme, herunder PRRS, ondartet lungesyge, circo-virus, Glässer, PPV, mycoplasma og de to "gamle" influenza-typer. Hans besætning er desuden H1N1-positiv og har været det et stykke tid. Han mener ikke, at han kan skelne symptomerne fra H1N1 fra de to influenza-typer, han allerede vaccinerer imod.
Han indrømmer selv, at det kan lyde voldsomt, men mener at den omfattende vaccination af poltene har fordele:
"Vores forbrug af antibiotika er faktisk faldet, siden vi intensiverede vaccinationsprogrammet," forklarer han. Et fald han tilskriver de hyppige blodprøver og den efterfølgende hurtige justering af vaccinationsprogrammet.
De tre årlige blodprøver er ikke et myndighedskrav, men Jac Wismans gennemfører dem for hele tiden at kunne levere en god kvalitet smågrise.
Pietrain
Jac Wismans besøgte Danmark sidste år. En af de erfaringer han tog med hjem var, at temperaturen i farestalden skulle sænkes. 22 grader er normalt i Holland, men nu prøver han, om 19 grader er bedre. Det har allerede givet en højere foderoptagelse hos soen, men han er inde på, at 19 grader er i underkanten til pattegrisene, der alle er Pietrain-krydsninger.
"Pietrain-grise er mere sarte, så jeg hæver nok temperaturen lidt igen," siger han.
Skulle han ikke tage hensyn til afsætningen af sine smågrise, ville han foretrække at inseminere med Duroc. Når han alligevel vælger Pietrain, skyldes det salget til Tyskland. Det er hans fornemmelse, at Pietrain-grise stadig opnår en merpris dér. En merpris, der også er nødvendig for at kompensere for den lidt lavere effektivitet med Pietrain-grise, mener han.
Under sit besøg i Danmark så han, hvordan staldpersonalet inseminerede søer. Det slog ham, hvor lang tid man brugte på at stimulere soen.
"Jeg lukker bare ornen ind på gangen foran, og så inseminerer jeg 26 søer på en halv time," forklarer Jac Wismans.
Hans eneste hjælpemiddel er en bøjle af plastik, som han sætter ned over soens ryg foran bagbenene, efter at have stimuleret den kort. Han opnår omkring 14 levendefødte pr. kuld, og mener derfor ikke at han ville kunne komme ret meget højere, selvom han brugte mere tid på løbningerne.
mot@landbrugsavisen.dk
Tlf. 33 39 47 51
»Jeg deler tre kuld ud på to stier, samtidig med at jeg kønssorterer dem,« forklarer Jac Wismans. Smågrisene er Pietrian-krydsninger, som han leverer til en slagtesvineproducent i Tyskland.