Foto: Jens Tønnesen
Blandt andet som energileverandør kan landbruget få ny heltestatus.
Selvom kvægbruget er presset, og selvom opgaverne står i kø i form af reduceret udledning af drivhusgasser og større hensyn til miljø og dyrevelfærd, er der alligevel en fremtid for mælkeproducenterne i Danmark.
Men det bliver en fremtid præget af meget store landbrug, og af priser som er lavere, end vi er vant til. Det bliver også en fremtid, der kan drage nytte af den teknologiske udvikling i form af bioteknologi og GMO. Og det bliver formentlig en fremtid, hvor produktionen af energi kommer til at spille en vigtig rolle.
Tre deltagere i en debat om landbrugets fremtid var på Dansk Kvægs kongres enige om den del af fremtiden.
De tre, Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut, Thomas Færgeman fra den grønne tænketank, Concito, og Kirsten Birkegaard Stær, Novozymes, gav hver deres bud på, hvilke muligheder landbruget har i en verden, hvor befolkningen i løbet af de næste 40 år vokser til ni milliarder.
315 køer, 270 hektar pr ejendom og 2.000 mælkeproducenter i Danmark. Sådan ser mælkeproducenternes Danmark ud i 2025 set i de briller, som Fødevareøkonomisk Institut ser gennem.
»Støtten forsvinder, og den støtte der eventuelt bliver tilbage vil være miljøbetinget,« forudså han.
I sin krystalkugle ser han også, at mere landbrugsproduktion flytter ud af Danmark - men stadig med danske ejere.
Ny teknik giver nye vilkår
Men allerede lige om lidt har landbruget nogle muligheder til rådighed, som vi slet ikke havde turdet tænke for ganske få år siden.
Bioteknologien udgør en væsentlig del af disse muligheder, og Kirsten Birkegaard Stær, Novozymes, præsenterede sin vision for landbrugets fremtid:
»Vi får et samfund med en lav olieafhængighed, udstrakt brug af fornybare resurser, recirkulering og meget mindre affald. Og landbruget kommer til at spille en vigtig rolle i den omlægning,« sagde hun.
De bioteknologiske løsninger betyder ifølge hende, at en hektar landbrugsjord om 15 år kan brødføde flere, belaste mindre og samtidig producere bioenergi.
Sagt i tal lyder det sådan: Mikroorganismer hjælper planterne til at optage fem procent mere næringsstof, enzymer hjælper dyrene med at optage to en halv procent mere foder, enzymer hjælper slagteriet med at få fire en halv procent mere kød af benene. I alt bliver det til 285 kg ekstra kød pr. hektar - eller en stigning på 12 procent, hvis det måles som svineproduktion.
Dertil kommer 1.100 liter ethanol og 1.600 kWh el. Omregnet svarer det til 1,1 ton til CO2.
Enormt potentiale
Thomas Færgeman, der har en fortid i Danmarks Naturfredningsforening, lagde hårdt ud med at konstatere, at landbruget er et erhverv i dyb krise, der forarmer naturen og ikke kan tjene penge.
»Men det er samtidig det erhverv, der har det største potentiale i forhold til klimaet. I kan få heltestatus,« vurderede han.
Thomas Færgeman afviste at lukke svineproduktionen og at lægge skat på køernes metanudledning. Derimod så han store muligheder for reduktion i udledning af drivhusgasser ved at satse på biogas, kraftvarme, produktion af pil til flis og udtagning af jord i lavtliggende områder.
»Landbruget kan fjerne 50 procent af sine drivhusgasser. Det er det eneste erhverv, der kan levere så meget så billigt. Til gengæld er det rimeligt, at I også får en betaling der svarer til det, som CO2-kvoterne koster,« sagde han.
worsoe@landbrugsavisen.dk
22 94 04 82