Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Familielandbruget rystet over vismandsrapport

Af Helle A. Christensen
Fredag 5. marts 2010
Annonce
Familielandbrugssektionens formand, Ib Jensen, dybt forundret over, at vismændene har travlt med at lukke de mindre landbrug.
Ib Jensen er både stødt og rystet over, at de økonomiske vismænd vil sætte yderligere skub i strukturudviklingen mod færre og større landbrug. Arkivfoto. Jens Tønnesen.

"Jeg er rystet over, at nogen, der kaldes vismænd, ved så lidt om det, de kloger sig på!"

Familielandbrugssektionens formand, Ib W. Jensen, er rasende på de økonomiske vismænd, som i sidste uges årsrapport til Det Miljøøkonomiske Råd fraråder krisehjæp til landbruget blandt andet med argumentet om, at krisehjælp kan bidrage til, at 'mindre effektive landbrug' opretholder produktionen igennem en længere periode, så strukturudviklingen mod færre og større landbrug bliver forsinket.

"Det der virkelig har stødt mig er, at de mener, alle de små 'ineffektive' brug skal lukke hurtigst muligt i stedet for at blive holdt kunstigt i live. Gad vidst om de overhovedet kender virkelighedens verden," siger Ib Jensen.

Han henviser til, at driftsresultaterne for 2008 viser, at de mindre brug, især mælkeproducenterne, har haft de bedste resultater.

"Dem der har haft den allerbedste indtjening, er dem med mellem 40 og 80 køer, mens de, der har mellem 80 og 160 køer, har en lille smule indtjening, og de der har mere end 160 køer har haft et stort underskud."

Gørelsen - ikke størrelsen

"Det er ikke super duper nogen steder, men der er rigtig mange mindre landbrug, der gør det godt. De har måske netop ikke haft så megen fart på i den store investeringsbølge, og det er måske derfor, der generelt er meget mere luft i økonomien i familielandbrugsstørrelsen end hos de store," siger Ib Jensen.

"Det er gørelsen frem for størrelsen, det kommer an på. Derfor skal de økonomiske vismænd lade være med at komme med generaliseringer," siger han.

Ib Jensen er også forarget over, at vismændene skriver, at de finder det "uheldigt", at der er krav om lokal opbakning til nationalparker.

"Det må jo så betyde, at de mener, den private ejendomsret skal afskaffes? De er langt ude, synes jeg."

Metanafgift

Ib Jensen stiller sig også undrende over for vismændenes forslag om at pålægge landbruget en metanafgift.

Især da vismændene selv forudsætter, at den miljøgevinst, det kan kaste af sig i form af et lavere udslip af drivhusgasser, især vil komme i kraft af en nedgang i landbrugsproduktionen,

"Dermed får vi nøjagtigt det modsatte af den øgede produktivitet, de efterlyser: Ved at gøre det endnu mere umuligt at have en rentabel produktion i Danmark, flyttes produktionen til andre lande, hvor udledningerne pr. kilo kød er langt højere end i Danmark. Man kan kun blive hidsig af at læse den rapport," siger Ib Jensen.

christensen@landbrugsavisen.dk

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.