Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Fejl i nye stalde ryster forsikringsselskaber

Af Ove Høeg Christensen
Fredag 5. marts 2010
Annonce
Uansvarlige håndværkerfejl, ukurante materialer og mangelfuld afstivning af især gitterspær præger mange nye staldbygninger, konstaterer forsikringsbranchen.
Foto: Alm. Brand Forsikring.
Stålspær kan svækkes af rust og tæring, så bygningen styrter sammen som følge af storm eller ophobet sne.

Fremover skal nye stalde efterses for byggefejl, før de kan forsikres.

Det bebuder TopDanmark og Alm. Brand efter dyrekøbte erfaringer med de mange nyere staldbygninger, der er styrtet sammen som følge af store snemængder.

Landbrugsdirektør Lars Simonsen, TopDanmark, og skadedirektør Brian Wahl Olsen, Alm. Brand, er rystet over de mange byggefejl, der er kommet for dagens lys især i nye staldbygninger.

"Vi har indtil videre to sager, hvor bygge- og konstruktionsfejl helt klart vil få følger for dækningen. I det ene tilfælde var det en oplagt fejlkonstruktion. I det andet tilfælde blev tidligere påviste fejl og anvisninger om udbedring ikke udført," siger Lars Simonsen.

"Ukurante materialer og dårligt håndværk præger mange staldbygninger, mens manglende eller mangelfuld afstivning er en gennemgående fejl i brede gitterspærkonstruktioner. Det er trist nok noget typisk for de nyeste staldbygninger," siger han.

"Især i brede gitterspær-konstruktioner ser vi, at taget ikke kan modstå de vridninger, der opstår som følge af ensidig eller skæv belastning. Den slags påvirkninger opstår typisk som følge af store mængder ophobet sne," siger Lars Simonsen.

Uforsvarligt arbejde

"Fremover vil vi kigge grundigt efter byggefejl, før vi forsikrer nye staldbygninger," siger Brian Wahl Olsen, Alm. Brand.

Også Alm. Brand har indtil nu i to tilfælde afvist at dække aktuelle skader som følge af belastning af store mængder sne. I begge tilfælde drejer det sig om bygninger med bærende konstruktion af stålspær.

"Stålspærene var mangelfuldt boltet, og svejsningerne var uforsvarligt udført," siger Brian Wahl Olsen.

"Skaderne må tilskrives dårligt udført håndværkerarbejde. Vi vil derfor medvirke til at gøre ansvar gældende over for de pågældende håndværkere eller byggefirmaer," siger han.

Brian Wahl Olsen er helt enig med Lars Simonsen i, at mange nye landbrugsbygninger har vist sig at være fejlkonstrueret, og at byggefejl desværre er et typisk fænomen.

hoeg@landbrugsavisen.dk

Sammenstyrtet kostald blev midlertidigt afstivet, så dyrene kunne komme ud.
Sektionsvis sammenstyrtning som følge af ophobet sne: Gitterspærtaget er her revet over, da tagkonstruktionen manglede langsgående afstivning.
 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.