Klik og læs ugens avis
Find leverandør
Hollands foderfirma:

Foderskifte skal ske efter daglig foderoptagelse

Af Morten Thomsen
Fredag 5. marts 2010
Annonce
Det er forkert at skifte smågrisefoder efter alder eller efter vægt. Det mener det hollandske foderfirma Hendrix, som i stedet anbefaler at skifte efter daglig foderoptagelse. Firmaet har for kort tid siden lanceret en ny serie foderblandinger til smågrise.
Foto: Morten Thomsen.
Man skal skifte til næste smågrisefoderblanding, når foderoptagelsen overstiger et vist niveau. Ikke efter vægt eller alder, mener produktchef Eric Lensen, Hendrix.

Før grovvarefirmaet Hendrix gik i gang med at udvikle en ny serie smågrisefoder, spurgte de en række hollandske svineproducenter om deres krav til et smågrisefoder.

"Svarene viste, at en logisk opbygning af foderprogrammet og sikkerhed for ensartede smågrise var højt på ønskesedlen," fortæller produktchef Eric Lensen, Hendrix.

Et andet ønske var hårde, stærke piller. På dette punkt er produktchefen ikke alt for villig til at efterkomme de hollandske svineproducenters ønske.

"Af hensyn til smågrisene skal pillerne ikke være alt for hårde," fortæller Eric Lensen, og peger på den negative sammenhæng der er mellem pillernes hårdhed og foderoptagelsen: Jo hårdere piller, jo lavere foderoptagelse.

"Et forsøg viste, at foderoptagelsen de første fire uger efter fravænning faldt fra 575 til 520 gram dagligt ved at gå fra moderat pressede til hårdt pressede piller," fortæller produktchefen. Derfor mener han, at op til nogle få procent mel i pillerne kan fremme foderoptagelsen.

Skift foder efter daglig foderoptagelse

Hendrix havde selv sat det mål for deres nye foderprogram, at den daglige tilvækst skulle øges med 30 gram, og foderforbruget skulle falde med 0,1 kg pr. kg tilvækst i forhold til de hidtil anvendte foderblandinger i besætningen.

"Den forbedring skal blandt andet opnås ved at anvende renere råvarer og ved at formale soja på en millimeter sold," fortæller Eric Lensen. Der indgår desuden små mængder cikorie i alt smågrisefoder af hensyn til den diarréhæmmende effekt.

I de 50 hollandske og tyske besætninger, der har været anvendt som testbesætninger, er de opsatte mål for tilvækst og foderforbrug blevet nået.

"Selvom man skal være lidt forsigtig med en sammenligning af før/efter-situationen i en besætning, fortæller det os, at vi er på rette vej," siger produktchefen.

Foderprogrammet er som udgangspunkt opbygget med tre foderblandinger op til 30 kg. Skiftet mellem de forskellige blandinger sker, når smågrisene har nået en bestemt daglig foderoptagelse.

"Det kræver selvfølgelig, at svineproducenten med mellemrum gør sig den ulejlighed at måle den daglige foderoptagelse," påpeger Eric Lensen.

Når foderoptagelsen overstiger 250 gram dagligt, skal man skifte fra første til anden foderblanding, og når foderoptagelsen overstiger 750 gram, er det tiden at skifte til den sidste blanding.

"Skifter man for tidligt, mister man tilvækst. Skifter man for sent, risikerer man diarré," siger produktchefen.

mot@landbrugsavisen.dk

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Strategi gav 
    lov til udvidelse
    Læs mere

 * Mere fedt giver 
    mindre metan
    
Læs mere
   
 * Gode med-
    arbejdere er 
    det bedste råstof
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.