50 9. marts fylder forskning- og udviklingschef i VikingGenetics Søren Borchersen 50. Søren har siden agronom- og HD-eksamen været aktiv i dansk og internationalt kvægavlsarbejde. Han var leder af Østdansk Kvægavlsforening og senere af De danske Kvægavlsforeninger/Dansk Kvægavl i Skejby. Søren har været i første række, hvad angår forskning og udvikling samt organisering i dansk kvægavl. I 2003 blev alt kvægavlsarbejde samlet i Dansire, hvor Søren blev forskning- og udviklingschef. Han har deltaget i udviklingen af »Kvikkoen«, som blev belønnet med Agromek-prisen. De helt store projekter har været inden for produktion af tyresæd og udvikling af avlsplaner og -programmer for kvæg.