Midt i en nyhedsstrøm, der bestemt ikke har handlet om gode økonomital fra landbruget, har den sidste uges tid budt på et par opmuntrende lysglimt fra grovvaresektoren. Sammen fik DLG og Danish Agro - under visse betingelser - lov at overtage Aarhusegnens Andel og dermed redde mange hundrede østjyske landmænd ud af en slem knibe. Og få dage senere kunne DLG præstere et meget imponerende regnskab.
At drive grovvarehandel har ikke mindst det sidste års tid været en yderst risikabel affære. Marginalerne er meget små, vel at mærke på et korn-, foder- og gødningsmarked, hvor priserne pisker op og ned. Selv de mindste fejlskøn kan være fatale i en virksomhed, der omsætter for 32 mia. kr. og ender med et overskud på én procent, mere nøjagtig 323 mio. kr. Hvoraf der endda udloddes en pæn del til de danske andelshavere.
For at overleve i et marked, hvor råvarepriserne i løbet af en vækstsæson kan svinge med 100 procent, har DLG de sidste ti år foretaget en markant ændring af virksomheden. Næsten 60 procent af omsætningen ligger nu uden for fædrelandet, og herhjemme har man spredt sig på alt fra mobiltelefoner over tomater til rideudstyr. Samtidig med at man har fastholdt en stærk omkostningsstyring i toppen, som mange kan lære af.
Udviklingen vil fortsætte. Handel med korn og foder i Danmark vil år for år udgøre en mindre del af både omsætning og resultat. DLG har om nogen bevist, at andelseje og godt købmandsskab kan forenes. Men det er værd i tide at diskutere, om tilpasning af ejerformen kan give en endnu bedre forretning for ejerne - de danske landmænd.